Motorcyklen og dens Behandling

143 haanden, som man bliver mere øvet, kan man naturlig- vis ogsaa starte paa lige Vej, idet man skubber Motor- cyklen i Gang og springer op, naar Motoren begynder at tænde. Dette gælder dog kun ved de lettere Maskiner, som jo i Reglen kun har enkelt Gear og er uden Fri- kobling. Ved de sværere Maskiner med flerdobbelt Gear og Kobling, starter man Motoren med Fodstarteren, me- dens Motorcyklen staar paa Standeren, og derefter gaar Starten af sig selv, naar man ganske jævnt slipper Kob- lingen ind. Under Kørselen maa man naturligvis med stor Op- mærksomhed følge Vejen foran og alt, hvad der fore- gaar paa den; men derfor maa man alligevel ikke glem- me at tage Hensyn til Motoren. En luftkølet Motor maa aldrig overanstrænges, og man skal saa vidt muligt sørge for at holde samme jævne Fart hele Tiden. Paa lige Vej skal Gashaandtaget da staa en Tredjedel eller eller halvt aabent, Lufthaandtaget i Forhold hertil og Tændingshaandtaget paa stærkeste Fortænding. Foran- dringer i Kørehastigheden maa ikke reguleres med Tæn- dingen, derimod med Gassen (og Luften). Kun ved Kør- sel op ad lange Bakker kan det være nødvendigt at stille Tændingen lidt tilbage, saa snart man hører, at Motoren begynder at banke. Fremfor alt maa man aldrig bruge Kompressionshaandtaget til Regulering af Køre- hastigheden; thi herved kan Udblæsningsventilen let blive forbrændt. Kører man i stærkt bakket Terræn, kan det blive nødvendigt at standse ved Foden at de længste Bakker og vente paa, at Motoren bliver noget afkølet. Kører man ned ad lange Bakker, lukker man helt for Gassen og løfter Udblæsningsventilen; Motoren indsuger da frisk Luft, som hjælper godt til at afkøle den. Motorcyklen bliver af mange Mennesker betragtet som et overmaade farligt Køretøj. Dette er dog ganske ufortjent: Faren ligger ikke hos Motorcyklen, men hos den hensynsløse Motorcyklist, som kører alt for stærkt