Motorcyklen og dens Behandling

151 som holder Brystet og Fjedren paa Pladsen; nu kan selve Ventillegemet, bestaaende af Hoved og Skaft let tages op. Inden man gaar videre, tilstopper man om- hyggelig Aabningen mellem Ventilhus og Cylinder med Twist, for at der ikke skal komme noget af Slibe- materialet ind i Cylinderen imellem Cylindervæggen og Stemplet, hvor det kunde anrette slemme Ulykker. Der- efter tilbereder man sig en Slibemasse, bestaaende af fint Smergelpulver (Knivpulver) udrørt i tynd Olie til en Dejg, som med Fingeren smøres paa Ventilsædet og paa den skraa Kant paa Ventilhovedet. Ventilen an- bringes paa sit Sæde, en Skruetrækker stikkes ned i Kær- ven ovenpaa Ventilhovedet, og med et fast Tryk drejer man Ventilen nogle Gange frem og tilbage paa Sæde — dog ikke for længe paa eet Sted, for at der ikke skal dannes Riller. Saa løfter man Ventilen og drejer den en lille Smule med Haanden, hvorefter man fortsætter Slib- ningen. Paa denne Maade vedbliver man, indtil Ventilen er fuldstændig slebet til og passer saa nøjagtigt og fast paa sit Sæde som Proppen i en Parfumeflaske. Om dette er Tilfældet afgøres i Praksis kun ved Øvelse og Haande- lag; der gives forskellige Anvisninger til nærmere at undersøge Tilslibningen f. Eks. ved at forsyne den skraa Kant paa Ventilhovedet med en Række Kridt- streger, sætte Ventilen paa Plads og dreje den en kvart Omdrejning med Skruetrækkeren; er Slibningen fuldendt, skal Kridtstregerne alle være tværet ligemeget ud; eller ved at sætte Ventilen paa Plads og hælde Benzin over den; trænger Benzinen igennem, ned i Cylinderen, er Ventilen endnu ikke tæt, og Slibningen maa fortsættes; men hverken disse eller andre gode Raad har stor Be- tydning i Praksis, hvor man jo, paa Trods af Teorien, ofte stoler mere paa det gammeldags „Øjemaal“. Naar man er færdig med at slibe, vaskes baade Ventil og Ventilsæde og tørres omhyggelig efter med en linned Klud. Man maa nu ikke glemme at tage Twisten