Motorcyklen og dens Behandling

11 r a tor en og som man ogsaa kunde kalde Motorens „Gasværk“; thi det er i dette Apparat, som vi senere skal beskæftige os mere med, at Benzinen omdannes til eksplosiv Gas; d. v. s. fordampes og blandes med en ganske bestemt Mængde atmosfærisk Luft. Karburatoren træder netop i Virksomhed ved Sugningen, og Stemplet er saaledes i Stand til under 1. Takt at suge hele Cylin- deren fuld af eksplosiv Gas. Det er denne i Sugetakten indsugede Gasmængde, som man betegner som Cylin- derrumfanget (omtalt under Afsnittet „Definition“), og det bestemmes som Rumindholdet af en Cylinder, hvis Grundflade har en Diameter lig Stempeldiameteren eller „Boringen“ og hvis Højde er lig Stemplets Be- vægelse eller „Slaglængden“. Hvis Motoren har flere Cylindre, finder man Rumfanget som et Multiplum af det ene Cylinderrumfang. Ved Slutningen af 1. Takt staar da hele Cylinderen tuld af eksplosiv Gas. Det vilde dog ikke nytte os i dette Øjeblik at antænde Gassen for at faa den til at eksplodere; thi Stemplet er, som tidligere beskrevet, gennem Stempelstangen bundet til Krumtappen, og kan derfor nu, efter at være naaet til sin yderste Død- punktstilling tilhøjre, kun bevæge sig tilbage igen tilven- stre. En Antændelse med paafølgende Eksplosion i dette Øjeblik vilde da kun bevirke et Slag paa Stempel, Stem- pelstang og Krumtap, som i værste Fald vilde resultere i et Brud paa Maskindelene, Stemplet maa derfor, inden Antændelsen kan finde Sted, føres tilbage til sin yderste Dødpunktsstilling tilvenstre. Dette foregaar i 2. Takt: Kompressionstakten. Naar Stemplet i 2. Takt (Fig. 5) føres fra højre til venstre, vilde det drive den frisk indsugede Gas tilbage ud gennem Sugeventilen, hvis denne ikke forinden blev lukket. Men naar dette først er sket, er der ingen Fare for, at nogen af Ventilerne skal aabne sig under 2. Takt;