Motorcyklen og dens Behandling

50 selen skal være lukket, naar Motoren sættes i Gang. Efterhaanden som Motoren kommer op paa større Om- drejningsantal, aabner man mere og mere for Luften. Formindsker man Gastilførselen til Motoren ved at lukke Spjældet, maa man ogsaa give mindre Friskluft. Føre- ren vil snart selv mærke, under hvilke Forhold hans Motor løber bedst; man kan ikke give bestemte Reg- ler herfor; thi den rigtige Indstilling af Blandingsforhol- det er en Følelsessag, som er forskellig for hver enkelt Motor. Dette vil med andre Ord sige, at der paa en Kar- burator er to Spjæld at indstille: et Gasspjæld, hvor- ved man regulerer den Mængde Benzin, som Stemplet indsuger under hver Sugetakt og dernæst et Luft spjæld, hvorved man regulerer Blandingsforholdet mellem Ben- zindamp og atmosfærisk Luft. Paa nogle Karburatorer er de to Spjæld saaledes forbundne med hinanden, at de betjenes ved samme Haandtag, der forøger Lufttilfør- selen samtidig med, at der aabnes for Gasspjældet. Den Slags Karburatorer kalder man automatiske, og de har i de sidste Par Aar naaet en saadan Fuldkommen- hed i Konstruktionen, og de er saa behagelige at betjene for Motorcyklisten, at det sikkert kun er et Tidsspørgs- maal, naar den ikke-automatiske Karburator er fuldstæn- dig forsvunden fra Motorcyklerne. Vi skal nu gaa over til at beskrive enkelte af de mest kendte og typiske Karburatorkonstruktioner og be- gynder da med Longuemare-Karburatoren, en af de ældste og blandt de danske Motorcyklister bedst kendte Karburatorer. Longuemares nye Karburator er konstrueret saa- ledes, at den automatisk giver en meget rig Blanding, hver Gang Motoren udsættes for et rigtig haardt Arbej- de, som f. Eks. naar den trækker langsomt og hurtigt opad en Bakke. Naar den gaar med stor Fart paa lige Vej, bliver Blandingen af sig selv mindre rig, og Kar-