Motorcyklen og dens Behandling

 af Metalproppen er skaaret et Gevin, som passer i et skrueskaaret Hul i Eksplosionskammerets Væg; der er ligeledes i denne Ende anbragt en, to eller flere Metal- spidser (i Almindelighed af Nikkel), som sidder ganske tæt ved (omtrent 0,4 mms Afstand fra) den midterste Hoved-Elektrode. I den modsatte Ende er Elektroden skrueskaaren og forsynet med Møttrik og Kontramøttrik, hvorved Højspændingskablet kan gøres fast (Fig. 50). Det er nu let at følge den elektriske Strøm paa dens Vandring ned gennem Hovedelektroden, hvorfra den springer over paa Metalspidserne for at følge den direkte Vej gennem Metalmassen tilbage til Magnetapparatet. Der gives et Utal af forskellige Tændrørskonstruk- tioner; men da de ikke afviger ret meget fra hinanden i Detaljerne, og da Konstruktionen i sin Helhed ikke er synderlig indviklet, men temmelig nøje følger de angivne Hovedprincipper, skal vi ikke opholde os længere ved dette Punkt. Magnetapparatets Virksomhed. Som det frem- gaar af det foran forklarede, bringes Magnetapparatet til at virke derved, at Ankerakslen sættes i roterende Be- vægelse i det magnetiske Felt. Denne omdrejende Bevæ- gelse overføres fra Motorens Hovedaksel som oftest gen- nem en Tandhjulsudveksling. I flere Motorcyklekonstruk- tioner er der dog hertil ogsaa benyttet Kædetræk, og i enkelte Tilfælde Stangtræk. Naar vi senere skal beskæf- tige os med hele Motorcyklens Opbygning, bliver der Lejlighed til at komme nærmere ind paa denne Kraft- overføring. Magnetapparater til to-cylindrede Motorer. De angivne Hovedtræk af Magnetapparatets Konstruktion finder i Særdeleshed Anvendelse paa Magnetapparater til enkeltcylindrede Motorer, hvor de enkelte Tændinger foregaar med lige store Mellemrum. Ved de nu mere og mere almindelige to-cylindrede Motorer i V-Form, fore- gaar Tændingen i de to Cylindre med ulige Mellemrum,