Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 126 Atmosfceren Store Regnstyl ere nu ikke mere en Gnade. Som vi senere skalle se, kan der paa et eller andet Sted danne sig en opadstigende Lilftstrsm. Dennes Dampe maa i en vis Hsjde naturnsdvendig fortættes, og er Strsmmens Stighojde betydelig, vil det fortættede Vand blive ved at falde ned, saa længe der bliver ved at stromme ny og nogenlunde mættet Lnft til og opad. dtaar en saadan Opstigning, navnlig om Sommeren, bliver meget vold- som, kan den imidlertid puste endog store Draaber til Vejrs; og naar disse komme op i saa stor en Hsjde, at Varmegraden er Under Frysepunktet, blive Draaberne til Is. Hsjt oppe bojer Lllftstrsmmen igen ub til Siderne og sorer de nævnte Jsperler med sig. Disse begynde nu at dale og falde maaffe helt ned; men det kan ogsaa hænde, at de, inden de naa Jorden, rives af en lavere Luftstrsm paa ny hen imod det Sted, hvor Opstigningen finder Sted, og altsaa komme til at gøre en ny Runde. Ved saaledes siiftevis at komme i Luft over og nnder Frysepunktet, vokse Perlerne med stiftende is- og sneagtige Lag, hvad man kan se paa de store Hagelkorn, naar de til sidst falde ned. (Fig. 63).*) Hvis Luftens Varmegrad, navnlig om Vinteren, er under Frysepunktet der, hvor Overmætning med Vand- Mg. 63. Snit gennem et Hagelkorn med stif- tende is- og sneagtige Lag. damp indtræder, ville Dampene ikke blive til Draaber, men til fine Kry- staller, Sne (gig.-64). Svæve disse længe i Luften, kunne Krystallerne vokse ud med sine Naale eller Grene i forskellige Retninger, der dog mest have Tilbsjelighed til at ordne sig i Sekstanter og Seksstjerner. (Fig. 65 og 66). Dale saadanne Kry- staller ned i lidt var- mere Lllft, kunne de klumpe sig sam- men til store „Flok- ker", Tosne. sige afstedkommer en Fig- 64. Nydannede, fine Snekrystaller. EndUU en Slags Nedbor er Isslag, der saa at Fernisering af Jordoverfladen. Isslag kan opstaa derved, at der falder *) I rolig Luft er der gerne en med Hojden jævnt voksende Elektricitetsmængde. Ved de stærke Opstigninger derimod fores ikke-elektrifl Luft fra Jorden op i Højden og elektrisk Luft fra Hojden ned til Jorden, den elektriske Ligevægt bliver forstyrret, og vi faa Tordenvejr. Ved Lynet udjævnes atter noget af denne Uregelmæssighed. Lynets Virkning paa Ojet kalde vi Lyn, dets Virkning paa Oret Torden. Denne kommer saa lang Tid bag efter hin, som Lyden tager til at forplante sig fra Udladningens sted til Oret. Lynets væsentligste Virkning er en Opvarmning og derved efter Omstændig- hederne : Smeltning eller Fordampning, Sprængning, Antænding eller Jhjelslagning. A