Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Fugtigheden. 127 almindelig Regn paa en tilforn frossen Jordbund, som bringer den nys- faldne Regn til at stivne; men den flyldes dog maaste oftere en anden Om- stændighed'. — Naar Vand afksles med stor Forsigtighed, beflyttet imod en- hver Rystelse, kan det afksles betydeligt længere end til Nulpunktet uden at stivne, endog til -n 20°; man siger da, at Vandet bliver overafkslet; men faar det en lille Rystelse, forvandler det sig sjeblikkelig til Is. Nu befinde Regndraa- tierne sig ofte, me- dens de svæve i Luften, meget ufor- styrret. De folge med Vinden og ere altsaa saa at sige i Hvile i Forhold Fig. 65. Regulære seksstjernede Snekrystaller. til Lilftmassen, selv om denne bevæger sig, medens de dog have en lodret Bevæ- gelse igennem denne. Komme de nu ned i et Luftlag, som, f. Eks. ved at røre ved den frosne Jord, er under Frysepunktet, kunne Draaberne blive overafkolede:, men i det Djeblik, da de slaa imod Jordbunden, faa de den Rystelse, som bringer dem ül at stivne. I stille Vejr kan ogsaa under- tiden Vandet i Soer, Aaer eller Havet blive over- afkslet. Har Van- det en ringe Strom- ning, ville de Dele, der gnide eller stsde imod Bunden, faa en Rystelse, som bringer dem til at Fig. 66. Stærkt udvoksede Snekrystaller. stivne, og man ser det Særsyn, at der kan komme Is stigende op fra Bunden, Taller- ken is. Ligeledes kllnne Fisk, der svsmme gennem det overafkolede Vand, bringe dette til at stivne om dem, og man fanger saaledes undertiden hele Stimer af glaserede Fist; thi naar de faa et Lag Is om sig, blive de hjælpelsse, og Isen lofter dem op til Overfladen. Ned b s ren maales derved, at den opsamles i en Zinkbeholder med en vandret Aabning af en vis Storrelse foroven (Fig. 67). Herfra hældes Regnen eller — efter foretagen Smeltning — Snevandet i et Maaleglas, som an- giver, hvor hojt et Vandlag Nedboren vilde have givet paa en vandret