Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Middelalderen. 155 gernes stigende Magt eller finde sig i de nye Afgifter, de paalagde, men sogte Underhold og ny Hjem paa fremmede Kyster. Ved Vikingetogene kom Nordboerne i Forbindelse med Lande, hvis Kultur stod hojt over Nordens. Ksbmands- og Vikingestibene hjembragte ikke alene Korn og Mel, Salt og Honning, Klæde og Trælle, men ved de ny Handelsforbindelser, der bleve knyttede i det 9. og 10. Aarhundrede — til Dels ved de under Vikingetiden grUndlagte Nybygder — strsmmede præg- tige Tojer, kostbare Vaaben og betydelige Rigdomme til Norden, der selv udforte Fifl og Pelsværk. Ogsaa indirekte fik Vikingefærden Betydning for de nordifle Landes totur, thi ved disse Tog fortærede Hedensiabets vilde Krigeraand sin Kraft — til Kristendommens Fremme. Her i Norden, som overalt hvor Kristendommen vandt Udbredelse, frem- bragte den en fuldstændig Omvæltning i Folkets Tænkemaade og indledede en hsjere KultUr. Kirken stod jo i starp Modsætning til det gamle Heden- stab, den forbod Vikingefcerd og Selvhævn, Flerkoneri og Borneudsættelse, Nydelsen af Ksdet af Heste, Hoge og Ravne, de højeste Dyder vare ikke mere Modet og Tapperheden, men den opstillede ny og mildere Idealer, Ar- bejdet paa Ssn- og Festdage forbsdes, Trældommen modarbejdedes etc. etc. Kristendommen bidrog imidlertid ikke blot ved den ny Moral, som den op- stillede, eller ved sin Umiddelbare Indvirkning paa Gemytterne meget til Kul- turens Fremme, men ogsaa ved det Eksempel, som de forste Religionslærere gav. Deres Bestræbelser vare nemlig ikke blot indskrænkede til Kristendom- mens Forkyndelse, men de sogte ogsaa at fremme det okonomiste Liv. Som Kristendommen vandt Fodfæste, fremblomstrede Agerdyrkning og Handel, Haandvcerk og fredelige Idrætter, særlig fra det 11. Aarhundrede af. Mun- kene kastede sig især over Agerbruget, i hvilket de ikke blot have set et Middel til at forskaffe sig Livets Fornodenheder, men de have vel ogsaa haabet ved dets Udvikling at knytte den ssvante Nordbo til Hjemmet og formaa ham til at opgive Vikingefærden. Øbe Strækninger bleve opdyrkede og Skove ryddede og med Landets Opdyrkning tiltog Folkemængden. Hertil bidrog ogsaa den ny Arveret, som Kristendommen indfsrte. I Oldtiden blev GrUndejendommen Udelt hos en af Ssnnerne, fim Lsssret deltes mellem Arvingerne. Nu be- stemtes det, at ogsaa Grundejendommene stulde deles, og ved Udstykningen blev da ikke blot Landet bedre opdyrket, men Folkemængden tiltog, idet et langt stsrre Antal Familier fik Lejlighed til at erhverve deres Underhold, da der endnu i lange Tider, trods de fortsatte Delinger, blev tilstrækkelig store Jordlodder tit hver Familie. De danste Mnnke vedblev at staa i stadig Forbindelse med de Lande og de Klostre, hvorfra de vare Udgaaede, og ved denne Forbindelse modtog Dan- mark stadig ny Kulturimpulser. Klostrene i Tyskland, Frankrig og England vare omgivne af Marker, Haver og Lunde, hvis Dyrkning var paa Hsjden