Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

156 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. af Tidens KnUur, og paa deres Rejser hentede danske Munke ny Viden, som de gjorde frUgtbringende ved deres Tilbagekomst til Danmark. Klostrene — som t. Eks. Sors, Næstved, Esrom og Eflildss paa Sjælland og Øm i Skanderborg Amt — bleve som Klllturcentra, hvis befrugtede Indflydelse fik stor Betydning, og om Klostrene er det rimeligvis, at de fsrste Have- vækster, førte hertil fra England, ere dyrkede. Sikkert have Klostrene ogsaa bidraget til Forogelse af Malkekvæget, der ydede saa gode Fastespiser, ligesom Munkene i det hele lagde stærk Vind paa Kvæg- og Hesteavl. Et af de vigtigste Fremskridt paa AgerbrUgets Omraade, som Kristen- dommens Forkyndere forte med sig, er Jndforelsen af det før nævnte Tre- vangsbrUg, der afloste de ældre „BrandkUltnrer" og andre halvt nomadifle Driftsformer. Sædskiftet var som Regel forst Byg, dernæst Vintersæd, som oftest Rllg, og endelig Græs, hvad der vilde komme as sig selv uden Udsæd. I tidligere Aarhundreder havde denne Driftsform sin store Betydning: Den tvang Landbrugerne til en ordnet regelmæssig Benyttelse og Bearbejdelse af Jorden, og da en Uafbrudt Kornprodnktion hurtig vilde have udpint Ageren, var det heldigt, at enhver Mark kom til at ligge brak hvert 3. Aar. Frem- deles lagde Trevangsbruget i de mennestefattige Aarhnndreder kun ringe Beslag paa Arbejdskraften og stillede kun smaa Fordringer til dens Dygtighed, thi det kendte ikke Planter, som krævede særlig Omhu og Pleje. Hertil kom, at Arbejdet fordeltes jævnt over Aaret. Saa længe derfor Kendskabet til Plantelivets og Dyrelivets Love var ringe. Befolkningen lidet udviklet, lidet talrig, med faa og smaa Fornodenheder, saa længe var Trevangsbruget ikke blot en passende, men i Virkeligheden en meget hensigtsmæssig Driftsform ved den Simpelhed, Regelmæssighed og Stadighed, den gav LandbrUget. Omtrent samtidig med, at Kristendommen vandt Fodfæste i Norden, samledes Smaarigerne til een Stat. Vel varede det længe, inden disse sammensmeltede til et Hele, vel beholdt næsten hele Middelalderen igennem de enkelte Landsdele, som Jylland og Fyn, Sjælland med omliggende Øer, Skaane og Halland, deres egen Lovgivning, og Forskellighederne i Sprog og folkelige Ejendommeligheder vedligeholdt sig, men paa den anden Side havde Smaarigernes Samling indadtil og udadtil vidtrækkende Folger. Kongens Magt voksede, og Gcesteriet, der tidligere var ydet frivilligt, krævedes nu som en Ret, jævnlig blev der paalagt Skat og Skyld og Arbejde (Dannevirke). Som en Folge heraf forlod atter mange Stormænd Landet, og de tilbageblevne, som underkastede sig og gik i Enekongens Tjeneste, fik som Belønning store Forleninger og Jordegods. Afstanden mellem store og smaa Bonder udvidedes. Den fsrste Stand, der hævede sig ud af Folket, var Gejstligheden, hvis Magt efterhaanden voksede saaledes, at den blev Rigets fornemste Stand — allerede under Knud den Hellige erklceredes den herfor og fik Forsædet i Rigets Raad. Ved Kongernes Gunst, ved Gaver og Arv af de hedenske GUdehuses Ejendomme erhvervede Gejstligheden en Mængde af Landets bedste Jordegods, paa hvilket den havde Jurisdiktion og snart erhvervede sig Skatte-