Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Middelalderen. 157 og Afgiftsfrihed. Da Gejstligheden stod paa Magtens Hgjdepnnkt, flal den have raadet over Broderparten af Landets Jord. Som Kirken vinder Magt, soger den at indsore den ny gejstlige Afgift, Tienden. Denne stodte dog paa stærk Modstand her i Landet, hvor Folket havde en levende Afsty for alle Skatter og særlig for en staaende Skat som Tienden, og vor Historie har gennem Middelalderen at fortcelle om talrige Bondeopror, der hyppig siyldtes denne Afgift. Det varede da ogsaa Aar- hundreder, for det lykkedes Gejstligheden at faa Tienden helt gennemfort. Indtil Reformationen blev den delt i 3 lige store Dele mellem Bistoppen, Præsten og Kirken, den svaredes af al Indkomst og var altsaa som en Slags Indkomstskat, der hvilede paa Brnttoindtægten. En saadan Skat vilde nutil- dags være lidet heldig, men i gamle Dage var den ret passende. Under Datidens ekstensive Brugsformer, med den lidet udviklede Arbejdsdeling, val Forstellen mellem Brutto- og Netto-Jndkomst mindre end nu, og denne For- flel var, da- alle næsten drev Arbejdet ens, ogsaa ens for alle. Ulighederne i BrUltobesiatningen traadte i Middelalderen derfor mindre stærkt frem, og i det hele var Tienden en ligelig og passende Beskatningsform. Sammen med Gejstlighedens Magt voksede ogsaa Herremændenes. De store Slægter — mægtige ved Godsbesiddelse, ved Slægtstab indbyrdes, ved betroede Statshverv — vare oprindelig skattepligtige som andre Under- saatter. Vilde de nit ogsaa gøre deres borgerlige Stilling forsiellig fra disse bleve de Kongens Mcend*) og vare da som en Bestanddel af en udvidet Hird' Men endnu var der ikke opstaaet nogen Stand, Herremandenes Be- gUnstigelse var kun grundet i deres Stilling som Kongens Tjenestemænd og Landets Embedsmænd, og ophorte de at tjene, bleve de alter Skattebonder. Efterhaanden og særlig under Valdemarerne Udviklede det sig imidlertid til, at Embedet blev arveligt, Ssn efter Fader kunde blive Herremand og blev det som Regel - og en ny Stand, Adelsstanden opstod. Denne ny Stand voksede i Antal med Rostjenestens Udvikling. Efterhaanden som Agerbruget og fredelige Sysler fremblomstrede, tabte Krigeraanden sig, og Folkets Ulyst til at lade sig bortrive fra Arnen blev ftørre og ftørre; man begunstigede derfor de Selvejerbsnder, som vilde fyldestgore deres Ledingspligt i fuld Rustning til Hest; de bleve fri for de almindelige Byrder som Stud (o: Af. gift af Korn og ViktUalier til Kongens Underhold) og Jnnce (o: Arbejder tu Landets Bedste, Arbejder paa Fæstninger, Wgtksrsler etc.), og de „frelste deres Godser for at stille Mandflab til Ledingshæren eller betale Ledings- penge. Dels paa denne Maade og dels ved, at ogsaa Prinser, HertUger, Grever og Biflopper inden for deres Lens Grænser kunde tage Mcend i deres Tjeneste, er rimeligvis Grundstammen af den „menige" Adel dannet. Denne *) „Herremænd" o: Herrens Mcend, Kongens haandgangne Mænd.