Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Middelalderen. 159 bsd, at man flulde fæste paa et ftørre Antal Aar, og Frederik I forte dette videre ved at bestemme (Forordningen af Kristi Himmelfartsdag 1523) „at ingen Bonde, som bygger og forbedrer sin Gaard og redelig Udgiver Skyld, Landgilde, Gæsten, Sagefald og andre smaa Redsle og er sin Husbond hörig og lydig og ikke forhngger Skoven Uflellig eller lejer og fæster sra Gaarden Ager, Eng eller Fiskeri, stal fæstes af sin Gaard eller deraf udvises, den Stund han holder disse Artikler." Det er med andre Ord Livs- fæstet, der blev indfort ved denne vigtige Forordning. En anden Slags Fæstere, der fsrst opstod senere, var (jvnfr. Steen- strilp) Gaardsæderne, der nærmest svare til vore Hnsmænd med eller uden Jord. De nævnes ikke i de ældre Privilegier, de vare indbefattede i Gaar- denes Tjenerflab og fik Lon og Kost for deres Arbejde. Forst senere er denne Klasse Bsnder blevet friere stillet. Ved den mere intensive Drift af Jorden er der blevet Trang for flere Hænder, de fik da anvist Bolig i Nærheden af Hovedgaarden, Paa hvilken de forrettede Ugedagstjeneste med at plsje, saa og hsste. Endelig gaves der foruden Selvejerne og de 2 Slags Fæstere endnn en særegen Klasse af Bsnder, Bryderne. Navnet kommer af at brytja, at ud- dele Maden til en Gaards Folk. De fornemme, der ejede mange Gaarde, lod dem i deres Fraværelse styre af Bryder, der altsaa vare en Slags Avls- forvaltere eller Gaardbchyrere. Fælligsbryde kaldtes endelig den Bonde, der traadte i Fællesskab med en Selvejerbonde om fælles Brug af Jorden og Sameje af alt Lssore; i Afgift svarede han en Del af Afgroden. — Forholdet mellem Selvejerne og Fæsterne var oprindelig grundet paa gensidig Fordel. De forste fif deres Landgæld, de sidste stod under Herremandens Beskyttelse, og i Middelalderens lovløse Tider har Friheden næppe vejet meget til i Sammenligning med den personlige Sikkerhed. Det er jo de Tider, da Retten sidder i Spydstagen, og Moralen er en Krigs- moral. Mangelen paa personlig Sikkerhed er et Grundtræk i Middelalderens Samfundsforhold, og alt — Krsnikernes Beretninger, Boligernes Indretning, Klædedragtens Ordning o. s. v. — viser, at Kamp og Overfald, Mord og Drab hsrte til Dagens Orden. I Sandhed Tider, i hvilke det er forstaae- lrgt, at Bonden kunde snste at ty under en mægtigeres Beskyttelse. I Ordene vorned og Vornedflab ligger der da ogsaa oprindelig den milde Betydning, at Forholdet belegner et Værn, et Forsvar. Forst langt hen paa Middel- alderen knyttes der til Begrebet en Forestilling as Usrihed og Undertrykkelse. Den Maade, paa hvilken JordbrUgerne vare fordelte i den ældre Middel- alder, er karakteristist for denne. Gaarde med udstrakte Jorder kendtes ikke, end mindre Godser. Ejede en Mand meget Jord, var det Strsgods og ikke samlede Besiddelser, Sammenlægning af Jorder var lidet almindelig og selv de ftørfte Gaarde havde kun Jord til 3—4 Plove. Herremændenes Gaarde