Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

160 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. laa som oftest i Landsbyen, og Jorderne Ager om Ager med Bondernes. Om egentlig Hoveri er der derfor sjældent Tale, derimod maatte Befolkningen hyppig, med Undtagelse af de privilegerede Klasser, gøre LEgter og Dags- virker for Kongeu eller i Statsojemed, hvad der ganste havde Karakteren af en fælles Skattebyrde (Jnnce). — Fsrst ved Overgangen fra'det 15. til det 16. Aarhundrede begyndte der at gøre sig en Stræben gældende efter at forstorre Hovedgaardene ved Indlæggelse af Bondejord, fsrst fra denne Tid af strive de førfte ftørre Herregaarde sig. — Et vigtigt Bidrag til Oplysning om AgerbrUgets Tilstand i det 12.—13. Aarhnndrede have vi i Valdemar den Andens Jordebog, der ikke blot giver en Fortegnelse over de kongelige Godser og de Afgifter, der sva- redes af disse, men tillige indeholde Meddelelser om Landbrugets og Kulturens Tilstand, om Skattevæsenet, om Landets Forfatning og Bestyrelse. I store Træk kan Billedet af Agerbrngstilstanden tegnes saaledes: Endnu fandtes der vidtstrakte Skove, i hvilke der færdedes Ulv og Vildsvin. Med Iver drev Kongerne, Prælaterne og „de gode Mcend" Jagten, og foruden deres private Ejendomme havde Valdemarerne Krongodset og Almindingerne til Jagtrevier. Paa Smaaserne fredede man Hjort, Raa- og Daadyr, Harer, Agerhons o. s. v. Store Strækninger af Landet henlaa Uopdyrkede, men Loven befordrede deres Opdyrkning, og KUlturen gjorde mægtige Fremskridt. Den ftørfte Del af den Jord, der var i Brug, anvendtes til Græs og Hsslæt, thi som alt sagt var Kornavlen kun ringe, og Kvæg, avlen var Hovednæringsvejen. TrevangsbrUget var det overvejende, men Afvigelser have funbet Sted; i Dele af Vendsyssel, Halland, Bleking og den staansie Skovbygd brugte man saaledes „Alscedsdriften", o: Plsjejorden an- vendtes hvert Aar til Sæddyrkning. Hovedkornsorterne vare Rug, Byg og nogen Havre, Hvede er dyrket paa Falster, Moen, Samss og ZErs og vist, nok ogsaa paa Lolland, men Jordebogen omfatter ikke denne 0. Hvedebrod var en Sjældenhed, der vist aldrig spistes af Fattigfolk. Hor er sikkert dyrket i ret vid Udstrækning, da Kvinderne fra Oldtiden af brugte meget Lærred, og deres Hovedsyssel var at spinde, derimod er Hnmle kun dyrket lidt, da den vildtvoksende Pors anvendtes til Dl. Godningen var ganste Utilstrækkelig; hvor Trevangsbruget herskede, godedes kun hvert 8., 10. eller 12. Aar; Alsædsjorden godedes noget hyppigere. Om de anvendte Redskaber vides kun saare lidt. Bearbejdningen af Jorden flete meget Ufuldkomment enten ved Krogen eller Hjulploven. Dm forste anvendtes bl. a. til Nedkrsjning af Sæden, den var helt af Trce og derfor meget let, den bestod af en Aas med Træsule og Hoved, hvorpaa et tveægget 9—10" bredt Skære — men ingen Muldfjcel — samt bagtil et