Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Middelalderen. 161 Haandtag. Ogsaa Hjulploven var af Træ med Undtagelse af Langjcern og Skære samt Hjulringen paa Forkærren, saafremt en saadan fandtes, hvilke vare af Jærn; ligeledes var Ringen, der fastholdt Aasen til Forkcerren, i Regelen af Jcern, men dog ofte af Bast (Reb). Hjulploven fordrede en Trækkraft af 4—8 (Stube, Heste synes forst at være anvendte til Plojning ind i det 17. Aarhundrede. Den Mark, der flulde saas, plojedes een Gang om Efteraaret og 2 Gange om Foraaret. Harven bestod tidligst vist af een Gren. Senere indflettedes flere saadanne i en Bul, som forsynedes med Tænder, og denne Harve holdt sig længe, særlig som Skovharve og ved Brændingskultm-er. Ved Trevangsbrugets Jndfsrelse har Harven vist ud- viklet sig til at bestaa af 2 bag hinanden anbragte Bnlle, forsynede med Tænder, men efterhaanden ere Grenene faldne bort, og flere Bulle sammen- hæftede, og den gamle danfle Slagharve er da fremkommen, oprindelig med Tænder af Træ, fsrst senere af Jcern. — Til Hosten er vist baade Leen og Seglen benyttet. Langt vigtigere end Kornavlen var Husdyravlen. Hesten var en af Landets vigtigste Udforselsartikter, og udssgte Heste vare i hoj Pris. Avlen var stor, thi Hesten var det nodvendige Bæremiddel, vg Hærtjenesten fordrede en stor Mængde Heste; stsrste Delen af disse le- vede i mere eller mindre vild Tilstand, særlig paa de smaa Øer ved Kysterne, og indfangedes forst, naar man vilde bruge dem. Paa Udfsrselen var der lagt Told. Kvæg- holdet stod i Flor, og Aksne anvendtes ikke blot til Trækdyr og afgav en væsentlig Del af Foden, men vare ogsaa et almindeligt Betalingsmiddel. Om Sommeren brugte man, i alt Fald i Skanne, at tøjre Heste og Koer for at spare paa Græsset, og i Almindelighed brugte man ikke at lade Kreaturerne være ude paa Marken om Vinteren, hvorfor man slog Ho af Engene; paa flere Steder i Jordebogen opgives ogsaa, hvor mange Læs Hs dette eller hint Sted kunde regnes til. Især er der holdt Kser — Mælkemad var fra Oldtiden en almindelig Fsde, og Smsr og Ost nævnes i Jordebogen som Landgildeydelser. Ogsaa Faareavlen var betydelig, og Bonderne lavede fra gammel Tid af Vadmel; Gedeholdet var meget stort, men Svinet var fra de ældste Tider af det vigtigste Husdyr, der fandt Foden i de udstrakte Skove, og Flæfl var allerede paa de Tider en af Jyllands vigtigste Udfsrselsartikler. Gæs og andet Fjerkræ holdtes i ret stort Antal, og paa Biavl lagde Landmandsbogen. I. 12 Fig. 110. Segl fra Lilleborg Borgruin Paa Bornholm. (SEldre Middelalder).