Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

162 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. man langt stsrre Vægt end NUtildags — Honningen brugtes til Mjod, Vokset til Lys og Segl. Hvad Havedyrkningen angaar, kendte man vel alt i Oldtiden Træ- frugt, og Dyrkningen af Urter og Rodder begyndte, som for fremhævet, med Klostrenes Anlæggelse. Mm længe varede det, for Nordboen fandt Smag i Plantefode, og endnu i det 12. Aarhundrede klagede Munkene paa Eskildso Kloster over, at Abbed Vilhelm „giver os alene Blade af Træer og Urter af Marken til Fode." Det egentlige Havebrng var til langt hen i Middelalderen næsten udelnkkende indskrænket til Klostrene. — Dette Agerbrug, der maalt med Fortidens og kommende Aarhundreders Maalestok maa siges at have staaet forholdsvis hojt, var paa flere Maader begnnstiget af Loven. For saaledes at siaffe de tilsaaede Agre tilborlig Fred, blev der aarlig, efter at Sæden var nedlagt, berammet en Dag, paa hvilken enhver Bonde stalde hegne i Forhold til sin Lods Storrelse, og udeblev han, straffedes han med voksende Boder, som hans Bysmænd selv inddrev. Den, der nedbrod det Gærde, der var opfort om en Mands Hnstofte, sknlde bode 3 Mark, medens Boden for at føre eller ride over anden Mands Eng og Ager var 2 Ører.*) Det paalaa enhver at forebygge, at hans Kreaturer imellem Pinse og Mikkels Aften gjorde Korn eller Eng Skade, og den skadelidte knnde beholde Dyrene, til Ejeren havde erstattet Skaden; dennes Storrelse rettede sig efter, om Skaden var foraarsaget af en hel Hjord, Stod eller Vraad, o: 12 Stykker Hornkvæg, Heste eller Svin, eller af et mindre Antal (Jydske Lovs III, 49). Det bidrog ogsaa meget til Jordernes Fred, at alt Ran og Tyveri blev straffet haardere, naar det blev begaaet paa Ageren. En Tyv kunde saaledes bindes og fores til Tinge, om han knn stjal et Neg, medens ellers ingen maatte bindes, naar Tyveriet ikke belob sig til 5 Orer eller * 1/2 Mark. Og det var en særlig Forbrydelse at begaa Vold mod en Atand, der var beskæftiget med Markarbejde, eller at bryde Plovfreden, som det kaldtes. Disse Eksempler vise da, at Agerdyrkningen stod i Gunst og sogtes fremmet, saa vidt som Loven krmde bidrage hertil; men dette Udelukker ikke, nt Bonderne i hine krigerske Tider stolede mindre paa Lovens Bud end paa egne Kræfter, og Bonden forte derfor helst sine Vaaben med sig, naar han stulde nd at ploje sin Jord. For ovrigt var Ufreden mindre, og Sikkerheden ftørre paa Valdemarernes stolte Tider end i de Aarhimdreder, der laa forut) og fulgte efter. Befolk- ningen var forholdsvis tæt, og sjældent horte man Tale om ode og ubesat Gods. Selvejernes Antal tor maaske antages at have udgjort c. 20 pCt. af samtlige Gaardbrngere, de udgjorde en anset Stand og sad inde med vigtige *) 1 Mark Solv deltes i 8 Ore å 3 Drtuge (Skilling) å 10 eller 12 Penninge. Omsat i Nutidens Mønt vil 1 Mark Solv omtrent svare til 37 Kr.