Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

164 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. for Bonden til at blive ved Jorden — en Forpligtelse, der ikke skyldes noget Lovbud, men lidt efter lidt med Nsdvendighedens bydende Krav var frem- gaaet af Rigets skonomiste Forhold. I det 14. Aarhnndrede var der stadig Tale om og Klage over ode Gods, over at Landet manglede Arbejdere, man havde nok af Jord og Gaard, men manglede Dyrkere og Fæstere. De idelige Krige vare en Svobe for Land- befolkningen, som rommede derhen, hvor Sikkerheden var störst, og naar saa Freden kom, maatte Herren igen se at samle de bortflygtede Bonder tilbage til Stavnen. Og da den saakaldte sorte Dod i Aarhundredets Midte med Uvejrets Voldsomhed var dragen hen over Landet, mejende Befolkningen ned for Fode og læg- gende store Landstrækninger ode, maatte i Sandhed Fristelsen være stor tit ved Tvangs- foranstaltninger at ssge at raade nogen Bod paa de opstaaede Ulemper og holde Bonden til Jord og Gaard. Dog opstaar Borned- skabet ikke umiddelbart efter den sorte Dod. Fsrst efter at ny Kampe og Borgerkrige yderligere havde hindret det rolige Agerbrug, forst efter at de store Besiddere vare be- gyndte paa en mere systematisk Drift og et Jordbrug i det store, fsrst da, i det 15de Aarhundrede, begyndte man at hævde Forpligtelsen til at blive ved Grunden. Hertil har sikkert ogsaa det ringe Udbytte af Bsndernes Arbejde og disses store Lyst til at ssge til Ksbstcederne været med- bestemmende. At det har været det skonomiste Hen- syn: at faa Jorden dyrket og formindsket Fig. 111. Bue med Pil og Don- kraft til at spænde Strengen. Mængden af det ode Gods, der har været det afgjorende ved Vornedskabet, bekræftes dels af, at i alt Fald i det 15. og 16. Aarhnndrede vare endog Selvejerbsnder stavnsbirndne — Regeringen fordrede, at den, der ejede Jorden, ogsaa stulde lade den dyrke, — dels af, at den eneste Fordring, Husbonden oprindelig havde paa den vornede, var, at denne ikke maatte for- lade hans Grund, men stulde blive der, til han havde opnaaet Skelsaar og Alder, saa han kunde overtage en fæsteledig Gaard. Kunde Husbonden ingen Jord give den vornede, tabte han sin Ret til at holde paa ham. Med Old- tidens Trældom havde Vornedflabet intet at skaffe, det omfattede ikke Kvin- derne, og Husbonden kunde ikke fordre noget som helst Arbejde af den vornede, ej heller fremtvinge eller hindre hans LEgteskab eller lignende. Senere mod-