Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

166 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Adelen. Kronen opnaaede ved disse at faa Krongodset samlet og afrundet, og med det gode eller med det onde tvang Adelen paa de tilbyttede Godser Selvejerbonderne til at afstaa deres Gaarde og blive Fæstebsnder. Selvejer- bonderne vare da i stærk Aftagen og antages ved Reformationens Jndforelse (1536) fim at have udgjort c. 15 pCt. af samtlige Gaardbrugere. Langsomt, men sikkert forvcerredes Almnens Kaar. For Adelen var den Sejr, den vandt i Gre- vens Fejde, mere en social end en politist Sejr. Vel uddybedes Klsften mellem den og de ovrige Stænder, men Rigsraa- dets Sprængning, Bisper- nes Afsættelse og Bispe- magtens Overdragelse til Kongen*) var et Frem- skridt for Kongedommets Sag, og dette folies saa meget mere, som Kristian Fig. 112. Plovbillede fra Middelalderen. Kalkmaleri fra Ermeluiide paa M^en. Malet omtr. Aar 1480. ben Tredje havde erobret Danmark med fremmede Tropper — hvad han ikke glemte. Man tor maasie sige, at 1536 bar Spiren i sig til det, der fuldbyrdedes i 1660: i det forste Aar blev Kronens Magt udvidet. Gejst- lighedens verdslige Magt blev knækket, og Hojadelens politiste Indflydelse blev indstrænket, i 1660 samledes al Magten hos Kronens Bærer. — Med de storre Jordbrug, der begyndte at brede sig over Landet, fulgte der ikke en omhyggeligere og fordelagtigere Drift. Agerbruget ved- blev at staa paa det samme lave Trin, paa hvilket det havde stauet i Aarhnndreder, man hostede sædvanlig kun 2—3 Fold, i gunstige Aar vel lidt mere, men i Misvækstaar næppe Udsæden. Til Trods for, Qt Plsjelandet var ubetydeligt i Forhold til det store Kvæghold, var Godningen utilstrækkelig, thi Opsamlingen og Opbevaringen vare for mangelfnlde; betegnende i saa Henseende er det, at i 1550 forbsdes det *) Ved Reformationen tog Kongen Bispetienden i Besiddelse, der fra da af fik Navn af Kongetiende.