Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik.
Adelen. Kronen opnaaede ved disse at faa Krongodset samlet og afrundet,
og med det gode eller med det onde tvang Adelen paa de tilbyttede Godser
Selvejerbonderne til at afstaa deres Gaarde og blive Fæstebsnder. Selvejer-
bonderne vare da i stærk Aftagen og antages ved Reformationens Jndforelse
(1536) fim at have udgjort c. 15 pCt. af samtlige Gaardbrugere. Langsomt, men
sikkert forvcerredes Almnens Kaar.
For Adelen var den
Sejr, den vandt i Gre-
vens Fejde, mere en
social end en politist Sejr.
Vel uddybedes Klsften
mellem den og de ovrige
Stænder, men Rigsraa-
dets Sprængning, Bisper-
nes Afsættelse og Bispe-
magtens Overdragelse til
Kongen*) var et Frem-
skridt for Kongedommets
Sag, og dette folies saa
meget mere, som Kristian
Fig. 112. Plovbillede fra Middelalderen.
Kalkmaleri fra Ermeluiide paa M^en. Malet omtr. Aar 1480.
ben Tredje havde erobret Danmark med fremmede Tropper — hvad han
ikke glemte. Man tor maasie sige, at 1536 bar Spiren i sig til det, der
fuldbyrdedes i 1660: i det forste Aar blev Kronens Magt udvidet. Gejst-
lighedens verdslige Magt blev knækket, og Hojadelens politiste Indflydelse blev
indstrænket, i 1660 samledes al Magten hos Kronens Bærer.
— Med de storre Jordbrug, der begyndte at brede sig over Landet,
fulgte der ikke en omhyggeligere og fordelagtigere Drift. Agerbruget ved-
blev at staa paa det samme lave Trin, paa hvilket det havde stauet i
Aarhnndreder, man hostede sædvanlig kun 2—3 Fold, i gunstige Aar
vel lidt mere, men i Misvækstaar næppe Udsæden. Til Trods for,
Qt Plsjelandet var ubetydeligt i Forhold til det store Kvæghold, var
Godningen utilstrækkelig, thi Opsamlingen og Opbevaringen vare for
mangelfnlde; betegnende i saa Henseende er det, at i 1550 forbsdes det
*) Ved Reformationen tog Kongen Bispetienden i Besiddelse, der fra da af fik Navn af
Kongetiende.