Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Middelalderen. 167 Mg. 115. Hyrder med j, Faar paa Marken; den ene blæsende paa Sækkepibe. Kalkmaleri fra Tusse Kirke paa Sjælland. Slutningen af 15de Aarh. f. Eks. i Aalborg at udfore Mog i Fjorden, i Aaen eller i Byens Grave. Korntldfsrselen siges undertiden at have været betydelig, særlig til Nord- tystland og Holland, men indtraf Misvcekstaar, blev Udfsrselen forbudt, og Kornpriserne steg til en betydelig Hsjde. Ofte indfortes der Korn, ikke blot til Norge og Bornholm, men ogsaa til de oblige Landsdele. Som Kornudforselen vekslede ogsaa Udforselen af Aks ne meget, disse fodredes nemlig Udeluk- kende med Hs, og Hs- hosten var lige saa usik- ker som Kornhssten. Ud- forselen begyndte under Kristian I og gik til Tystland, men alt i 1507 viste Hollænderne sig paa Ribe Marked, og snart blev Holland vor bedste Kunde. Eks-- ^g. 114. Vignet fra Jacob Ulfeldts Jordebog. 1584. porten af Fedestude knnde nildertiden være overordentlig styr — i 1536 angives saaledes Udforselen til 30,000 Hoveder og i det 17. Aarhundrede jævnlig til 70—100,000 Stykker. Denne Studehandel afkastede store Indtægter, som imidlertid ikke kom Bon- berne, men Adelen til gode. Allerede Frederik I paabod, at ingen Provst, Præst eller Foged maatte ksbe flere Dksen at stalde, end de knnde fode med eget Foder, og vilde de afhænde dem, stulde de sælge dem til danste Ksbmcend. Under de folgende Kon- ger gaves der Adelen yderligere Eneret til at lade opstalde Dksne ikke blot paa eget Foder, men ogsaa paa sine Tjeneres Gaarde. Hertil sluttede sig saa Bestemmelsen om, at nngt Kvæg og Græssksne ikke maatte ndfsres af Landet — vort Udmærkede Materiale for Fedning stulde komme dette og Adelen, men ikke de nærliggende kvæg- fedende Lande, til gode. Som alt omtalt var den jydste Hest tidlig i Ry, men for ovrigt stod Hesteavlen trods de Bestræbelser, der nu, og navnlig ved kgl. Stutterier, foretoges for at forbedre den, langt tilbage, og almindelige Bonderheste vare