Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

168 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. næppe over 7—8 Kvarter hoje; Udforselen var vekslende. Svine- og Faareholdet var vedblivende meget stort, Jndfsrselen af fremmede Faare- racer var begyndt, men have dog næppe tjent til at forbedre Landracen, der ikke var Genstand for nogen Rsgt. Paa sine Steder holdtes der flere Geder end Faar. Paa Havedyrkningen lagdes der nu mere Vind end forhen. Allerede Kristian II gav den et kraftigt Stod fremad ved at indkalde Hollændere til Amager, og Kristian III paalagde 1537 hver Bonde at plante aarlig miildst 3 ZEble-, Pære- eller andre gode Træer. Bestræbelserne for at fremme Træ- frugtavlen synes hnrtig at have fort til Maalet, Forbruget af Træ- og Bær- frugt var stort, og Most brugtes i Tondetal i det 16. Aarhnndrede. Skovarealet var efterhaanden blevet betydelig indstrænket, vistnok til ca. y5 af Landet. Egen havde Herredsmmet i Skovene, men fra gammel Tid var Linden Befolkningens Andlingstræ. Tidligere havde AlmUen haft en Udstrakt Brngsret i de store Skove, den maatte hugge, hvad dm behsvede til Bygninger, Vogne, Redstaber, Brændsel og Gcerdsel, og dens Svin gik paa Olden mod en vis Afgift. Alt i det 15.Aarhmrdrede gjordes der imidlertid Forjog paa at indskrænke Bondernes Brug af Skovene, og paa Reformationstiden var deres Adgang til dem bleven betydelig indstrænket. Dette er forstaaeligt, thi den Medfart, Skovene led, sdelagde dem. Bonderne forsynede Ksbstæderne med Brændsel og stjal det meste. Brændeudfsrselen til Tyskland var livlig, og forflellige Industrier — som Saltsyderier, Kalkbrænderier, Teglbrænderier o. s. v. — brugte Masser af Træ.*) Hyppige og voldsomme Storme synes at have omblæst store Skovstrækninger, Plantning og kunstig Be- samung vare ukendte, og den Opvækst, der fremkom ved Selvsaaning, odelagdes af Skovens vilde og tamme Gæster. Stormen og Laksen gjorde da efterhaanden lyst i de stolte Egeskove, og vel vare Klagerne her- over hojlydte, og de Foranstaltninger, der sknlde raade Bod herpaa talrige, knn fragtede de ikke. Endnu i Aarhrmdreder fortsattes Skovodelæggelsen, og de Ulykker, der resulterede heraf, vare mange og store — da t. Eks. Skovene veg i Vestjylland, rykkede Sandflngten frem og forvandlede mange Kvadrat- mile frugtbart Land til ødemark. — Datidens rigere Skovforhold bevirkede, at Klimaet fik et lidt andet, blidere Præg end Nutidens. De ndstrakte Skove brod Blæsten anderledes end nu, Forskellen paa Sommer og Vinter var mindre, Regnmængden vg Fngtigheden jævnere fordelt end senere, da Skovodelæggelsen var skreden frem. Hyppig gik ikke blot Faarene, men ogsaa Hestene ude om Vinteren. Dog har Aarets Middelvarme rimeligvis været lidt lavere, end den er nu — man *) I 1890 havde Danmark en Overskudsindforsel af Tommer og Træ til en Værdi af omtr. 1572 Mill. Kr., af Stenkul til en Værdi af omtr. 20% Mill. Kr.