Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

170 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Herregaardene nu bleve ftørre og ftørre, Udbyttet af Hovedgaardenes Jorder blev Godsejerens vigtigste Indtægt, og Fæstebondens ubetalte Arbejde den billigste Arbejdskraft. Denne Udvikling fremmedes ved den gældende Ret, at der af Fæsteren ikke kimde fordres ftørre Afgift (Landgilde), end der var ydet i fordums Dage, eller ftørre end den, der var Egnens Skik og Brug. Om Priserne faldt eller steg paa Jord og Sæd, paavirkede altsaa ikke Fæsteafgiften, og da Kornpriserne steg i det 16. Aarhnndrede *), kunde Jordegodsejerne ikke gennem Landgildeafgifternes Forhsjelse faa deres Part af de gode Tider. De maatte da ad anden Vej ssge at vinde denne ind, og foruden at for- hoje Jndfæstningen laa det da nær at gaa til Hoveriets Forsgelse. Tid- ligere havde dette været bestemt, Bonderne vidste, hvor mange Dage der stnlde arbejdes, hvor mange Langægter og korte LEgter der skulde gores o. s. v., og kunde de ikke blive enige med Herstabet herom, blev Sagen afgjort ved Proces. Men i det 16. Aarhnndredes Slutning be- gyndte Hoveriet at blive vilkaarligt og ubestemt, alene begrænset af Bondernes Evne til at udfore det og Jorddrottens Vilje til at kræve det, og i Lobet af det folgende Aarhnndrede tog det ubestemte Hoveri helt Over- ha and. Samtidig med Avlingshoveriet voksede ogsaa Bondernes andre Ar- bejder: Bygningshoveriet, ZEgterne, Vejarbejderne og de mange ekstraordinære Arbejder, som de efterhaanden maatte udfore. Herremændenes Rettigheder forsgedes i det Tidsrum, om hvilket der her er Tale. Oprindelig bestod Rettighederne navnlig i Skattefrihed for deres Jord og Retten til at oppebære 3 Marks Boder af deres Undergivne. Ved Haandfæstningerne erhvervede Adelen sig efterhaanden flere Forrettig- heder: Eneret til Sæde i Rigets Raad, til at beklæde Landsdommerembederne og til at besidde frit Jordegods — ikke faa fik desuden Birkeret o: Ret til at udnævne Dommere paa Godset —, den fik Hals- og Haandsret, Tiendefrihed for Sædegaarden o. s. v. Hals- og Haandsret gik Ud paa, at Herremanden ikke blot kunde, men ogsaa sknlde paatale almindelige For- brydelser og Forbrydelser, der medforte Straf paa Liv og Lemmer, og lade Dommen fuldbyrde. Da denne Ret var forenet med Retten til Boder i *) Forst fra det 16. Aarhnndredes Midte gor den Mængde af ædelt Metal, der efter Amerikas Opdagelse udgod sig over Europa, sin Indflydelse gældende i Danmark; næsten alle Priser ere i Stigen, og Prisstigningen varer omtr. i 100 Aar. Omsat i Nutidens Mont var t. Eks. Kapitelstaksten paa Sjælland for Rug: pr. Td. Byg: pr. Td. Havre: pr. Td. 1600—1610: 5 Kr. 75 §). 5 Kr. „ 0. 2 Kr. 67 O. 1611—1620: 5 — 83 - 5 — 50 3 — 6 — 1621—1630: 10 — 4 — 7 — 4 — 3 — 85 - 1631—1640: 7 — 58 - 6 — 16 — 3 — 50 - 1641—1650: 8 — 29 — 6 — 54 - 3 — 46 —