Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Middelalderen. 171 alle Misgerningssager, og da næsten enhver Misgerning kunde sones med Boder, var denne Ret i Virkeligheden en god indtægtskilde. , Det synes dog, at Adelen ikke har misbrugt denne eller sine ovnge Aet- tigheder for efter Atidten af det 17. Aarhundrede, før den almindelige Elen- dighed efter Trediveaarskrigen havde demoraliseret Samstmdet. I det 1i>. Aarhundrede stod Retsplejen her i Landet forholdsvis hojt, og tll langt mb i det folgende Aarhundrede er der talrige Eksempler paa, at Bonden kom Kge saa qodt til sin Ret overfor Herremanden som omvendt, og om slavisk Under- kUelse er der endnu ikke Tale. Forst efter Enevældens Jndforelse begyndte den danste Bondes egentlige Fornedrelsestid. . . _ Hvad Produktionens Storrelse og Befolkningsforholdene angaar, savnes der Midler til at bedomme dem med Sikkerhed, og forst ind i det 18. Aarhundrede giver Statistikken os Midler til at angive dem med nogenlunde paalidelige Tal. Efter en anstillet Sandsyn- lighedsberegning kan Folkemængden i 1645 hojst have været 680,000 Mennesker. Men selv om vi maa Mg, 117. Herregaarden Lilo i Skaane. 1658. lade Tallene ligge, 1 kunne vi maaske dog med en vis Sikkerhed gaa ud fra, at i det 16. og i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede har Jylland været Danmarks rigeste og tættest befolkede Landsdel — det var efter denne, at de Danske betegnedes som „Juter". Efter Jylland fulgte Skaane, saa Sjælland, medens Fyn af de storre Landsdele var den svagest befolkede. Befolkningen har vist været jævnt fordelt over Landet, den droges ikke som i vore Dage til Byerne, thi Industri og Handel vare i deres spæde Barndom. Ksbstcederne vare kun smaa, de storste af dem overgik ikke vor Tids middelstore Byer, og mange af dem havde kun nogle faa Himdrede Beboere. C. Deu nyere Tid. Bed Redaktor, Cand. polit. H. Hertel. I det 16de Aarhundredes sidste Halvdel var der indenfor den gamle danske Adel begyndt en Udvikling, der forberedte dens politiste Fald i IbbO.