Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 172 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. I SlUtningen af det 16. Aarhundrede havde Adelen udgjort Blomsten af Danmarks Intelligens, de unge Adelsmcend havde studeret ved Europas fsrste Universiteter, og Standen talte Dyrkere af Statskunst og Videnflab, der sad inde med Aarhundredets Viden. Men den synes at have manglet Evnen til at gaa de ny Tider i Msde, til at modstaa de Ulykker, der i det 17. Aarhundrede brod ind over Landet og Standen. Vel havde Adelen ved Reformationen faaet sit Jordegods forøget, men Tilvæksten forslog ikke overfor den hyppige Deling af Ejendommene, og ved Arvedelingen fik mange adelige kun saa lidt Jordegods, at de ikke kunde holde Stil- lingen, men socialt og Ökonomist nærmede sig de velhavende Bonder. Renaissancetiden havde ført en Luksus med sig, som tidligere ikke kendtes, de ofte pragtfuldt byggede Herregaarde, Overdaadigheden i Klcede- dragt, Fraadseriet og Drikkelagene slugte Summer, der langt oversteg Ind- tægterne. Ogsaa de Ulykkelige Krige, hvis ødelæggelser fortrinsvis ramte den jordbesiddende Stand, fremflyndede Adelens materielle Ruin, ligesom de gav Anledning til den stærke Modvilje, der rejste sig mod Standen; den havde jo ikke vist en Opforsel, der svarede til dens Privilegier. Dette stod i Forbindelse med, at hvad der i Middelalderen saa at sige havde været Forudsætningen for Adelen, den særlige Krigstjeneste, var forbi, nu var det Lejehærens Tid, Adelsmanden var ikke længer Fsrer for egne Folk, han blev Officer i Kongens Hær, og Standens Medlemmer mistede deres krigerfle Tilbøjeligheder. Da det for Adelen skæbnesvangre Aar 1660 kom, stod den isoleret, med alles Uvilje vendt mod sig, uden Rigdom, uden Mod, uden virkelige Forere, dens Optræden var præget af Usikkerhed og Famlen — at den da kom til kort overfor den Handledygtighed og Energi, som Konge- magtens Venner Udviste, er forstaaeligt. Efter Suverænitetens Jndfsrelse forværredes Adelens Formuetilstand yderligere. Dens Hovedgaarde bleve itu, i Modsætning til tidligere, skatte- pligtige, ligesom Herremanden ogsaa maatte betale Skat af de efter Krigen 1657—60 saa talrige ode Gaarde. Skatterne vare stigende, Hoffet og Hæren krævede uhyre Summer — i 1694 var Udgiften til Hof og Appa- nager Vs, og i (Fredsaaret) 1698 Udgifterne til Hær og Flaade % Qf den samlede Statsudgift —, Skattetrykket blev knUgende, men ved Skatternes Opkrævning var Regeringen ikke til at spoge med, bleve de ikke betalte, ind- traadte der militære Eksekutioner eller endog Konfiskation af Godset. Og til private Kreditorer blev Opbud og Udlæg af Ejendomme næsten en Regel indenfor de fleste Slægter. Den gamle danfle Adel var da i Oplosning og Omdannelse. Nogle Slægter kom efterhaanden til at friste Kaar som mere velhavende Bonder, ottere Slægter dsde nd, nogle blandede og giftede sig med indvandrede tyfte Slægter, andre maatte gaa fra Gaard og Gods — i Lobet af det