Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

174 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. af dem. — I Forhold til Landsdelenes Fladeindhold kom der paa Samso 175 Jord- brug pr. Kvadratmil, paa Falster 173, Lolland 156, Skaane 150, Fyn og Langeland 126, Sjælland 115, Bornholm 89, Bleking 68 og Jylland 65. (Jvfr. Dr. Fredericia: Landboforholdene i det 17de Aarh.) Efterhaanden som Herregaardenes Antal og Storrelse voksede, blev der færre Bonder tilbage til at gore Hoveriarbejdet, og dels af denne Grund, dels fordi Fordringen om en mere virksom (intensiv) Dyrkning af Jorden stadig tiltog, forsgedes Hoveriet, og med det Bombernes Byrder. Ogsaa Staten lagde efterhaanden i en hidtil ukendt Grad Beslag paa deres Arbejde. Det var jo de Tider, hvor der rejstes Krav til Staten om at fremme Erhvervs- livet, og overmaade stort var det Arbejde, som det offentlige krævede af Bonderne til Veje, Bygninger, Korsler, Transporter etc. Samtidig med, at Hoveribyrden voksede, forværredes ogsaa paa anden Maade Bondernes okonomiske Stilling. Under Trediveaarskrigen havde Danmark haft et fordelagtigt Marked for sine Landbrugsprodukter i Tyskland. Dette Marked tab tes efter Krigens Ophor 1648, medens Priserne paa Landbrugsprodukterne efter 1660 faldt i dm storste Del af Europa. Aarsagen hertil maa dels ssges i det engelske og tyske AgerbrUgs kraftige Udvikling, dels i ben indtrædende Tilbagevirkning (Reaktion) efter ben tidligere stærke Forogelse af Guld- og Solvmængden. Den tidligere omtalte Prisstigning ophorer efter 1660, og der indtræder et Prisfald, der varer omtrent i et Hundred Aar. Danske Landejendomme faldt stærkt i Værdi, og en Tsnde Hartkorn, der i Midten af det 17de Aarhundrede betaltes med 120— 200 Rdl. og officielt ansloges til 50—100 Rdl., blev 1691 officielt ansat til 20 Rdl., og Kronen vilde endda kun tage den til 10 Rdl. Hvor stort Prisfaldet var for Rug, Byg og Havre, viser nedenstaaende Tabel. Kapitelstaksten paa Sjælland, omsat i Nutidens Mont, var: Rug pr. Td. Byg pr. Td. Havre, pr. Td. i Tiaaret 1641—50: 8,29 Kr. 6,54 Kr. 3,46 Kr. 1661—70: 7,45 6,00 - 3,52 — 1681—90: 6,66 — 5,25 - 3,16 — — — 1701—10: 6,95 - 5,10 - 2,83 — 1721—30: 6,41 — 4,81 — 2,79 - 1741—50: 7,00 - 4,62 — 2,70 — Ogsaa Priserne paa animalske Prodilkter vare lave i dette Tidsrum. Efter Ribe Kapitelstakst var saaledes Prisen paa en Tonde Smor: i Tiaaret 1685—1694: 37,10 Kr. — — 1695—1704: 39,54 — — — 1705—1714: 37,68 — — — 1715—1724: 35,18 — Tage vi Gennemsnittet af Priserne paa Rng, Byg, Havre, Flæsk, Smor, Lam, Gæs og Hons, vare de i 1680—83 14,3 pCt. lavere end Gennem-