Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

176 Danmarks Iordbrugshistorie og Statistik. flottede Industrien med direkte Kapitaltilstud, ved at lægge hsj Told paa eller helt forbyde Jndforselen af færdige Industrivarer, ved at give den Ud- forselspræmie eller ved at skaffe den billige Raavarer etc. Men værre end denne Fordyrelse af Forbrugsgmstande var det for Landbruget, at man fagte at skaffe den industrielle Arbejderbefolkning billige Levnedsmidler ved at trykke Landbrugsprodukternes i Forvejen saa lave Priser yderligere ned. For at fremtvinge billigere Priser forbyder saaledes Forordn, af 12. Decbr. 1661 Udfsrselen af Grcesoksne, Koer, Kvier, Heste, Svin, Faar og Lam, og de faa Kreaturer, som Svenflerne og Forbundsfællerne havde levnet, maatte sælges til Spotpris. I senere Forordninger bleve Forbudene snart skærpede og udvidede, snart indskrænkede, undertiden bortfaldt de helt. Værst trimlede man med Kornhandelen, og i Lobet af 37 Aar (1735—71) gaves der ikke mindre end 40 forskellige Anordninger om denne Handel: snart var Kornindfsrselen helt forbudt, snart toldpligtig, snart helt fri. Selvfolgelig maatte en saa uberegnelig og vekslende Handelspolitik i hoj Grad skade Landbruget, og som et Eksempel herpaa skulle vi blot fremhæve, hvorledes man fik den vigtige Udforsel af staldfedede Dksne omtrent helt odelagt. Til Begyndelsen af det 18de Aarhundrede fandt der en betydelig Udforsel Sted, hollandske Prangere kom til Jylland og opksbte Vksne til gode Priser, og fra 1700—1718 kan Udfsrselen fra Jylland anslaas til c. 25000 Stkr. aarlig. Udforselstolden var fra 1672—91 iy2 Specie pr. Stk., fra 1691— 1718 2 Specier, men fra 1718 forhojedes den til 3 Specier. Herover bleve Hollænderne saa fornærmede, at de sogte andre Steder hen, og Hande- len gik tabt. Det hjalp ikke, at man 2 Aar efter nedsatte Tolden til 2 Specier, Hollænderne kom ikke tilbage, og Landbruget havde mistet et vigtigt Afsætningssted. Udfsrselen gik ned til 7—8000 Stkr. Merkantilismen prægede i over 100 Aar vor Lovgivning. Naar den holdt sig saa længe, turde en af Grnndene ssges deri, at denne Politik bedst passede for den daværende Statsknnst, hvis Hovedformaal var saa hurtig som muligt at tilvejebringe rigelige Midler til de store Udgifter, som Krigene og Hofholdningerne slngte. Det var jo de Tider, da Lndvig den 14des prangende og pragtfulde Kongedsmme tjente til Monster, hvor de Ord, der lægges ham i Munden: „Staten er mig" og „En Fyrstes værdigste Beflæftigelse er at Udvide sit Rige" — af Europas Fyrster bleve gjorte til deres. Men dyre vare disse Ord at føre ud i Handling, de krævede 3 Ting, Penge, Penge og atter Penge. Fra Enevældens Jndforelse var Skattetrykket stigende. Til Belysning heraf kan det anfores, at medens Skatte- og Toldafgifterne i 1663 belob sig til 664,000 Rdl., indbragte de samme ordinære Skatter i 1715 1,059,000 Rdl. og ekstraordinære Skatter et Belsb af c. 482,000 Rdl. Skattesystemet bestod under Enevælden af en Mængde forskellige Afgifter, der var Matri-