Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nyere Tid. 177 kulskatter, Okse- og Flæsteskat, Rytterholdspenge, Kornstat, Familie- og Folke- stat, Konsumtionsskat etc. foruden en Mængde ekstraordinære Skatter med de mest forskelligartede Skatteobjekter som t. Eks. Parykker og Egetræs- ligkister. Til Grmld for de talrige og hoje Skatter paa Landejendommene laa Matrikuleringerne af 1664 og 1688. De ældste Skatter paa Jorden i Danmark bleve Udredede efter en Art Matrikul eller' Skyldsætning, ved hvilken Jorderne vare styldsatte efter „Mark Gnld" og „Mark Solv". Denne Ligningsmande gik efterhaanden af Brag, og naar der for Enevoldsmagtens Jndfsrelse blev bevilget Skatter, udskrev, som bekendt, Godsejerne dem selv hos deres Bonder, og de paalignede da Skatterne efter Landgildeafgifternes Stsrrelse. Paa de fleste Godser havde man indrettet saakaldte Matrikuler eller Jordeboger, i hvilke man havde miført hver enkelt Bondes Afgifter i de forstellige Landgildeydelser, jom Korn, Smsr, 8Eg, Hons etc. For Lethedens og Overskuelighedens Skyld havde man imidlertid som oftest i en særskilt Rubrik i Matriklerne tillige angivet, hvor stor Værdien af hver Bondes Afgifter var, naar de omregne- des til Tsnder Byg eller Rug eller, som det kaldtes, Haardt eller hart Korn*). Godsernes Indtægter kunde derfor som Regel beregnes efter, hvor mange Tonder hart Korn (Hartkorn) de havde, og Jorddrotterne paalignede Skatterne efter det Antal Tonder Hartkorn, som enhver Bonde var opfort for i Jordebogerne. 1660 mistede Adelen sin Skattefrihed, og Skattefordelingen blev Rege- ringens Sag. For nu at have noget at gaa frem efter**), blev det beslut- tet at Udarbejde en Matrikel over alle Landejendommene, og til Brug ved dennes Udarbejdelse nmatte Adelen og Lehnsmcrndene indsende de forskellige Godsers Jordeboger, og af disse blev der saa Uddraget, hvilke Afgifter og Hartkorn enhver Ejendom var ansat til. Hovedgaarde, Prcestegaarde og andre Ejendomme, paa hvilke der ikke hvilede nogen Landgildeafgift, bleve, rimeligvis efter et blot Sksn, ansatte til Hartkorn. Paa denne Maade blev Matrikulen af 1664 forfattet, den indeholdt 443,834 Tdr. Hartkorn og kendte intet til Forskel mellem privilegeret og Uprivilegeret Ager og Engs Hartkorn, ej heller til Skovskylds, Fiskestade, Færgelobs og Bro Hartkorn. Det viste sig snart, at dette Skattegrundlag var saare nfuldkommellt; thi Landgilden var hojst forskellig paa de enkelte Gaarde og i Landets for- skellige Dele, og Skatterne kom derved til at hvile meget ulige.. Da Tran- gen til Skattepaalceg senere tiltog, an jaa man det derfor for nodvendigt at so-rge for en mere paalidelig Fordeling af disse; i Aaret 1681 paabegyndtes da *) Maaske i Modsætning til Havre som blodt Korn. **) Jvnfr. Bergsoe: Den danfle Stats Statistik, III B. S. 555 ff. og Falbe-Han- sen'og Scharling: Danmarks Statistik IV B. S. 185 ff. Landmandsbogen I. 13