Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Danmarks Jordbrugshistoric og Statistik. ; Bornholm undtagen, der beholdt Hartkornsansættelsell as 1664. ; Jvnfr. Dr. Fredericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1060—1720, Tilskueren 1886. P. 773 ff. 178 Udarbejdelsen af en ny Matrikul, som blev færdig 1688, og som har været Ligningsmaalestokkm for Landejendommenes Beskatning lige indtil 1ste Januar 1848. Denne, den saakaldte „gamle Matrikel", blev grundet paa Opmaaling og Jord- vurdering, dog optog man ikke Kort over Ejendommene, men lod sig noje med ved der- til udnævnte Jngeniorer, Landmaalere og Konduktorer at maale Agerjorderne efter Læng- den og Bredden, medens de andre Jorder slet ikke maaltes. Ester Opmaalingen fore- toges Vurderingen af Bonder og Landmaalingsbetjente, der vare instruerede af Præsterne. Jorderne inddeltes i Klasser efter deres Godhed. Paa Øerne*) blev Agerlandet inddelt i 4 Klasser, saaledes at man, efter forst at have fradraget den Jord, som i Trevangs- bruget var udlagt til Hvile, til 1. Klasse henregnede al god eller middelmaadig Rug- og Bygjord, as hvilken 2 Tdr. Land til 14,000 Alen kom til at udgore 1 Td. Hartkorn. Til 2. Klasse henregnedes skarp og ringe Jord, svin dog var tjenlig til Rug, Byg, Blandkorn eller Boghvede, 3 Tdr. Land til 1 Td. Hartkorn; i 3dje Klasse gik der 4 Tdr., og i 4de Klasse 6 Tdr. Land til en Td. Hartkorn. I Jylland blev Ager- jorden, paa Grund af de ftørre Forskelligheder i Jordernes Beskaffenhed, inddelt i 6 Klasser: 1) allerbedste Jord, hvoraf 2 Tdr., 2) god, hvoraf 4, 3) middelmaadig, hvoraf 6, 4) skarp, hvoraf 9, 5) ond, hvoraf 12, og 6) allervcerst, hvoraf 16 (i visse Tilfælde 20) Tdr. Land regnedes til 1 Td. Hartkorn. — Engene bleve ikke opmaalte, men ansattes til Hartkorn efter Mængden og Beskaffenheden af det Ho, de kunde afgive, Græsnings- jorderne ansattes efter det Antal Hoveder, der kunde græsse paa dem, og Skovene efter, hvor mange Svin der kunde oldenfodes i dem. — Ikke blot Jorderne, men ogsaa andre Indtægtskilder, nemlig Mollencering, Tiender, Fiskeristader, Bropenge og Færgeret, bleve satte i Hartkorn efter den Indtægt, som de antoges at kunne afgive c det saakaldte Molleskyldshartkorn, Tiendehartkorn, Fiskeri-, Bro- og Fcergelobshartkorn). — Til privilegeret og uprivilegeret Hartkorn kender Matrikulen af 1688 ikke, denne Be- nævnelse er forst noget senere indfort, uvist hvilket Aar. Den gamle Matrikul fik kongelig Stadfæstelse den 8de Maj 1688, men nndergik dog enkelte Forandringer, saa dens endelige Stadfæstelse fsrst med- deltes 1690. Den var for sin Tid et særdeles godt Arbejde og var, som alt nævnt, Ligningsmaalestokken for Landejendommenes Beskatning i henved 200 Aar. Og endnu den Dag i Dag danner den Grundlaget for en væ- sentlig Del af Jordernes Beskatning. — Den Lighed, som Frederik III. havde indfort i Beskatningen, faldt alt bort under hans Efterfølger, idet Kristian V. kort efter sin Tronbestigelse (1G70) gav de adelige Sædegaarde Skattefrihed for deres Hovedgaardstakst. Senere Udvidedes denne Begunstigelse til at omfatte alle Sædegaarde, der mindst havde 200 Tdr. Hartkorn Bsndergods. Dette Privilegium er sat i Forbindelse med den Forpligtelse, som Ejerne maatte paatage sig: at inde- staa for Erlæggelsen af deres Bonders Skatter til Kronen. Imidlertid er det dog tvivlsomt, om denne Godsejernes Ansvarsforpligtelse fuldstændig er bleven overholdt**), hvorimod Skattefriheden sikkert er det. Under Ord-