Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nyere Tid. 179 ningen af disse Forhold har da vistnok ved Siden af Statshensyn ogsaa Godsejerindslydelse gjort sig gældende; thi Regeringen var, vm end Modstander af den gamle danske Adel, dog Ven af Godsejerne. Dette synes maaske en Mod- sigelse, men lader sig vel forlige, naar man erilldrer, at den danske Adel og Gods- ejerne, der for 1660 vare saa at sige eet Begreb, efter Souvercemtetens Jnd- forelse bliver 2 Begreber. Fremmede Slægter, Bonder og Borgere fortrængte jo for en stor Del be gamle Familier fra Godserne, og en Politik, der var fjendtlig mod den gamle Adel, men venlig mod Godsejerne, lod sig derfor godt praktisere paa samme Tid. Vore forste Enevoldskonger havde hoje Tanker om det „ustatterlige" Klenodie, som Enevoldsmagten var, med aldrig dulmet Mistro fulgtes de gamle Adelsslægters Færden, og i sine saakaldte Testamenter indskærpede Kristian V. atter og atter sine Arvesuccessorer at holde Mænd af dansk Adel borte fra indflydelsesrige Stillinger. Men det unge Hof maatte — med Ludvig den 14des glimrende Hof som Monster — samle Rigets forste Mænd om sig, der maatte derfor skabes en ni) og hsjere Adel, der paa een Gang skulde tjene til Kongemagtens Glans og som Modvægt mod den gamle Adel. Den 25. Maj 1671 stiftedes den ny Rangadel af Grever og Baroner, der for storste Delen kom til at bestaa af Tyskere. Der udnævntes straks 6 Grever og 4 Friherrer*), medens der under Kristian den 5te i alt fandt 18 Greve- og 25 Friherre-Udnævnelser Sted. Der udkrcevedes til et Grev- skab 2500 Tdr. Hartkorn, til et Baroni 1000, men straks fra forste Færd var det kun sjældent, at de fik den normerede Storrelse**). Den ny Adel fik ikke blot de samme Rettigheder som den ældre, men store og ny Privilegier. Grever og Baroner fik Kaldsret, Birkeret, Hals- og Haandsret over deres Bonder, en udvidet Jagtret, Forstrandsret med Ret til Vrag; Rettens Pleje, de kongelige Skatters Oppeborsel og Bondernes Ud- strivning til Krigstjeneste osv. besorgedes af Herskabets egne Tjenere. De adelige maatte ikke fængsles eller miste deres Ejendomme for Gæld eller for nogen som *) Disse vare: Geh. General Grev Hans Schak til Schakenborg, Anton Greve af Alden- borg, Vicekansler Grev Parsberg, Ditlev Greve af Rantzau, Mogens Friis til Grev- skabet Frisenborg, Geh. Otto Greve af Rantzau, Overhofmarskalk Winterfeldt til Fri- herskabet Wintersborg, Generalmajor Ruse til Friherstabet Ryssensteen, Adrian Rheede, Friherre af Amerongeu, og Ole Rosenkrands Friherre af Egholm. — Med undtagelse af Grev Hans Schaks Familie ere alle disse forst stiftede grevelige og friherrelige Familier senere uddode. **) Der findes nu 19 Grevskaber, 14 Baronier, 37 Stamhuse og 9 saakaldte „Fidei- kommisgodser". Ikke eet af Grevskaberne opfylder den gamle Bestemmelse, at der under det stal henligge 2500 Tdr. Hartkorn; kun Wedellsborg paa Fyen og Frijsen- borg i Jylland eje op derimod. Derimod nærme Baronierne sig mere til den ganile Minimumsgrænse, 1000 Tdr. Hartk., og et af dem, Gauno, overstiger ben. 13*