Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 «a ___ 180 Danmarks Jordbriigshistorie og Statistik. helst Gældssag dommes paa ,,ZEre, gode Navn og Lempe" osv. osv. Den vigtigste af den ny Adels Rettigheder var imidlertid en udvidet Skattefrihed. Paa Grund af „den Depence og Omkostning, som de til deres Stand at fore, Kongen og det kongelige Hns til ftørre Lustre, dagligen maatte gøre", erholdt Greverne og Baronerne Tiendefrihed for Hovedgaardstaksten og Skattefrihed ikke blot for denne, men ogsaa for 300 Tdr. Hartkorn Bondergods paa et Grevskab og 100 paa et Baroni. Herved skete der ingen Lettelse for Bsn- derne, thi at de maatte betale Skatterne til Godsejerne, er en Selvfslge. Hertil kom, at Hoveriet forsged es betydeligt ved de store Hovmarker, der lagdes under Scedegaardene. I det hele vandt Agerbruget intet ved Op- rettelsen af disse store privilegerede Jordegodser, hvis Besiddere opholdt sig i Hovedstaden, til Hoffets „Lustre", og under fremmed Bestyrelse bleve mange Godser slet drevne og snart sdelagte og forgældede. Samme Dag, som Forordningen om Grever og Baroner udkom, udgaves den forste Rangforordning i Danmark. De hojere Rangklasser erholdt adelige Rettig- heder for sig og ægte Efterkommere. — Den oprindelige Tanke med Rangen var at belønne og knytte dygtige Mcend af alle Stænder til Tronen, men ofte tjente den kun til at vække Folks Forfængelighed og give Anledning til en smaalig Rangsyge. En fremmed Diplomat bemærker, dog uden Ironi, at af alle Fyrster var det alene lykkedes den danske Konge at fastsætte den Rang, der tilkom enhver af hans Undersaatter. Den 12. Oktober 1671 udnævnte Kristian 5. de forste 19 Riddere af Dannebrog eller det hvide Baand, nledens Elefantordenen eller det blaa Baand egentlig kun var en For- nyelse af Kristian l.s Broderskab. I det 17. Aarhundredes sidste Halvdel forværredes, som alt sagt, Bonde- standens Stilling. Til de for nævnte Aarsager: fjendtlige Hærgninger, Prisernes Fald, Skattebyrdens voksende Tryk, Hoveriets Forogelse etc. font en Række frygtelige Uaar. I 1658 var der Misvækst, Aaret efter Mis- vækst og Pest. Og endnu indtraf Misvækstaar 9 Gange i Aarhundredets Lob: i 1660, 62, 70, 75, 84, 85, 93, 95, 97 og 99. „Særlig 1693 var der total Misvækst. I Jylland p lakke de man de tynde afsvedne Aks; der var intet for Leen. Mange Steder hostede man ikke en Skæppe efter en Tonde Udsæd. Men ogsaa de sidstnævnte 4 Aar vare haarde: saa vaade og kolde, at Sæden raadnede paa Marken. Hyppig led man Under meget strenge Vintre. Der nævnes 13 saadanne fra 1665—1699":i:). Men da Aarhundredet er forbi, synes en lysere Tid at flulle oprinde for Bonden. Den tunge Byrde, der i omtrent 300 Aar havde hvilet paa den sjællandste øgruppes Bonder, blev afkastet ved Vornedskabets Ophævelse dm 21. Fe- brnar 1702. Allerede Kristian IV. havde (1633—34) gjort Forsog paa at faa Vornedskabet ophævet, men Forsoget strandede paa Adelens Modstand. Og- *) C. Christensen: Agrarhistoriste Studier. II. S. 28.