Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

181 Den nyere Tid. Gud være selv hans store Søn I Han vil det nu ej vide og see, at mangen Bondeson den Trældonr meer skal lide. saa Frederik III. synes at have været gunstig stemt for dets Ophævelse, dog sker der under ham ingen Forandring, det synes, som om det meget ode Gods gjorde Regeringen frygtsom for at stride til en Reform, der gav Bsnderne Ret til at bosætte sig, hvor de vilde. Kristian V. sogte at be- grænse Vornedskabets Raaderum; dornede, der vare flyttede til Ksbstcederne og der „haver nedsat sig udi borgerlig Næring og gor borgerlig Tynge", kunde ikke efterstræbes, ligesom hans „Danste Lov" hindrede, at vornede kunde sælges. Hans Son og Efterfolger gsr Skridtet faldt ud og ophæver det hele JnstitUt. I Forordningen af 21. Februar 1702 kommer der en Tanke til Orde, det ellers er saare sjældent at træffe paa i hine Tider, men som i Aarhun- dredets Slutning fik sin store Betydning, Tanken om Frihedens Betydning for Udviklingen af Arbejdslyst. Forordningen indledes nemlig med, at alle Kongens Undersaatter flulle „nyde lige Frihed for at have des mere Lyst, Mod og Hjerte til at være arbejdssomme, flittige og vindflibelige, ja til at vove Livet for Kongen og Fædrenelandet", og den fastsatte derfor, at „alle Bonder-Gaardes, Boligers eller Hnses Besidderes Sonner, som ere fodte siden Frideric IV.s Regierings Tiltrædelse den 25. August 1699, eller her- efter fodes udi forstrevne Provincer, enten det er paa Kongens eller paa Proprietairernes Gods saa og paa alt andet Jordegods, som forskrevet staar, de, deres Ssnner og mandlige Afkom stal til evig Tid for Vornede-Rettig- hed og Fodestavns Tiltale efter Loven være frie og forstaanede." For de ældre vornede Bonder bestemtes det, at Jorddrotten ikke maatte sælge bent, og forlangte en Bonde sin Frihed, skulde han erholde den imod en billig Kendelse, efter sin Formue. I ethvert Tilfælde maatte Godsejerne ikke for- lange mere end 30 til 50 Rbd., og handlede han herimod, flulde han be- tale tredobbelt til Straf. Havde en Bonde uantastet opholdt sig 5 Aar i en Ksbstad eller 10 Aar paa Landet uden for sit Fsdegods, var han fri, og Bonderkarle fra de andre Landsdele kunde frit nedsætte sig paa den sjællandske Ngruppe uden derved at tabe deres Frihed. Denne Forordning, der var udstedt trods indflydelsesrige adeliges Mod- stand, vakte Jubel hos Bonder og Borgere og Forhaabninger om bedre Tider. I et gammelt Vers hedder det straks efter Lovens Udstedelse: Men Gud stee Lov, den slemme Skik, som Bonden før har plaget, den er nu af Kong Frideric fra Bonden slet borttaget. Visselig fortjente Kong Frederik Tak for sit Kongebud. Hans Gerning var, saa vidt vides, det fsrste store Skridt i Retning af Bondefrihed, der blev gennemfort i Europa, faa af vore Konger have taget deres Opgave saa alvorligt som han, og hans Lov var dikteret af Hensyn til Bondens Tarv.