Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

182 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Men desværre kom den ikke til at skabe den ny og bedre Tilstand, som Hensigten var. Den samme Svaghed, som hans Faders og Sons Regering led under, prægede ogsaa hans Styrelse, Enevælden savnede udholdende Dyg- tighed, og Lovgivningen Fasthed og Ensartethed, Forordninger gaves og ophævedes, eller deres Bestemmelser krydsede hverandre. Det gik med Vorned- skabets Ophævelse som med andre af Enevældens Reformer, der kun bleve frilgteslose Tillob til bedre Tilstande og strandede dels paa Adelens Uvilje, dels paa den stille Magt, som den bestaaende Tilstands Modstand altid over, hvor der ikke findes Organer for en offentlig Mening — forst da denne i Aarhundredets sidste Halvdel finder sit Udtryk i en omfattende Pjecelitteratur lettes Overgangen til bedre Samfundstilstande. Den Byrde, der hvilede paa Bondestanden, blev Under Frederik IV snarere tungere end lettere. Hermed forholder det sig saaledes. 1701, altsaa Aaret for Vornedskabets Ophævelse, udkom der 2 Forordninger, den forste af 19. Febrnar om Pas og Skudsmaal, den anden af 22. Februar om Landmilitsens Oprettelse. Den forste af disse bestemte bl. a., at „ingen Præst i Danmark maa meddele nogen Atands- eller Qvindes Person, som har været til Alters, noget Sklldsmaal, medmindre Personens rette Husbond har fsrst under sin Haand og Segl meddelt den samme sin Afsked, Pas eller Fslge-Seddel." Meningen var vel nu ben*), at Herremanden paa Forlangende skulde være pligtig til at give Bondekarlen Pas, men udtrykkelig sagde Loven det ikke, og heraf benyttede Herremanden sig til at nægte et saadant Pas. Thi efter den anden Forordning havde han endnu stsrre Interesse end fsr i, at Godsets unge Mandskab blev til Stede. Hovedbestemmelserne i Forordningen af 22. Februar 1701 ere fol- gende: § 1. Af hver 20 Tdr. Hartkorn indrettes et Lægd, hvoraf en Karl i Rullen ind- fores**). § 5. Ingen maa indroullere en andens Vornede eller nogen, som for har Hent, undtagen han godvillig vil tiene. § 8. Hvo som har tient 6 Aar, er fri for videre Ud- skrivning. § 10. Hvo som bortløber, skal 1. Gang tiene 3 Aar længere, 2. Gang lobe 3 Gange Spidsrod vg 3. Gang hænges eller gaa i Jcern paa Bremerholm Livstid. Forordningen paalagde alene de Bonder, der vare indskrevne som Soldater, at blive paa Godserne. Deres Tjenestetid var 6 Aar, de modte paa øvelsespladserne (der lagdes saa belejligt, at ingen Soldat fik mere end % Mil til Hjemmet) om Sommeren hver Sondag i 2 Timer, men om Vinteren kun hveranden Sondag i 1 Time. Hertil kom Kompagnisvelserne 2 Gange cmrlig, hver Gang 1 Dag, Bataillonsovelserne ligeledes 2 Gange aarlig, hver Gang 2 Dage, endelig 1 Gang om Aaret Regimentsovelse i 6 Dage. Naar Sondagsovelserne vare til Ende, bleve Vaabnene rengjorte *) Jvnfr. Dr. Fridericia: Den danste Bondestands Undertrykkelse og Frigørelse, S. 21—22. **) Landmilitsens Størrelse blev c. 15,000 Mand.