Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nyere Tid. 183 og gemte i Kirkernes Vaabenhuse. om Aaret, han fik Nedsættelse i Skat og Tjenesten var altsaa ingenlunde streng, men alligevel var Frygten stor for at komme til at „springe Soldat". Der gik slemme Rygter om de Skældsord, Stokke- prygl og Spidsrodsstraffe, der hsrte med til den militære Uddannelse, og paa øvelsespladsen stod baade Træhest og Straffepæl.*) Og medens Meningen med Landmilitsen var, at den alene stalde tjene som Landeværn, bleve i den store nordiske Krig Folkene brugte ogsaa uden for Rigets Grænser. Bsnderne saa da med andre Øjne paa Landmilitsen end den Digter, der forherligede den med folgende Strofer: I Lon fik Soldaten 20 andre Begunstigelser. Sletdalere Fig. 118. Spansk Kappe. Den Fjerde Friderich en Land Militz oprettet Her ubi Dannemark, af danste sat paa Brettet, Og dermed vrist en Vey, at Bonde-Sonnen kand Faae Ret til Skiold og Hielm saavel som Adelsmand. De betragtede den som en Ulykke og Tvang, og den forsgede deres Ulyst Hyppig lemlæstede de sig for at undgaa Udfkriv- til at blive ved Godset. Fig. 119. Træhest og Straffepæl, som stod uden for Kjøbenhavns Slot. ning, og i store Skarer rommede de ild af Landet. Der var dog — trods alt — hos Befolkningen endnu en Urkraft tilbage, der lod den soge at trodse det ny Tryk, og den lod sig ikke viljelost og slavisk drive til Ekserserpladserne. Sam- tidige Udtalelser vise, hvil- ken utrolig Msje det ofte kostede at bringe Bsnder- karlene til Veje ved Ind- skrivningen. Men Herre- mcendene, der vare ansvarlige for, at det lovbefalede Antal Soldater stilledes, kæmpede paa deres Side haardnakket for at holde Karlene til Godset, alle *•) Træhesten blev brugt i Trediveaarskrigen og kom hertil med de tyske Hære, der hær- gede Landet. Den var en paa Højkant sat Fjcel, der blev baaren oppe af 4 Ben.