Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

188 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Fig. 120. Malfkvccrn. (Landbohistorisk Udstilling 1888.) var det Bremerholms-Arbejde, men stod han Vildt i Kongens Vildtbaner, da skulde han af enhver den, som kunde overvælde ham, gribes, bindes og fsres til Tinge for at dommes paa Livet, „skulde han sætte sig til Modværge, da tage han Skade for Hjemgjceld, om der af denne Grimd paa Stedet times ham nogen Skade". Med Hagelvejrets Voldsomhed trak Kvægpesten fra Tid til anden hen over Landet, stauende Besætningerne ned for Fode. Men de overvældende Skatter vare dog et af Tidens værste Onder, thi ved dem pres- sede Staten det meste af Landbrugets Nettooverstud ud af Bonden — ved Aarhundredets Midte kan Kongerigets Høstudbytte anslaas til c. 4^ Mill. Tdr.*), heraf var omtrent y4 Udsæd, saa den Avl, der kunde brnges af Be- folkningen, kun var 3,4 Mill. Tdr.**) Værdien heraf kan næppe sættes hsjere end til 14 å 15 Mill. Kr., og Skatterne, der belsb sig til 1 Mill. Rdl. C. - 3,2 Mill. Kr., tog altsaa over y5 af den aarlige Avl. Og naar Tienden medregnes, er det ikke overdrevent at sige, at Staten og Kirken tog 1/3 —y4 af den egentlige Kornavl som deres Andel. Ringe som Da- tidens Foldndbytte var, næppe mere end 4 Fold, kunde dette let blive det hele virkelige Overskud nd over Prodllktionsomkostnin- gerne! Ogsaa det Naturalarbejde, som Bonderne maatte yde til Staten, var stort. Særlig var Vejarbejdet trykkende — der var sjællandske Egne, hvor Bonderne paa Frederik den Vs Tid i flere Aar maatte arbejde med Heste og Vogne 3 Dage Ugentlig, fra Sæden var lagt til Kornhostens Begyndelse og efter dennes Afslnt- ning atter til sidst i Oktober Man- ned. Ikke mindre skadelige vare de Ufornnftige Indskrænkninger i Kornhandelen og Kvcegopdræt- ningen; idelig forandrede man Korntolden og forstyrrede derved den regelmæssige Kornhandel, og paa Kvægopdrætnmgen hvilede der den Ind- skrænkning, at kun Ladegaardsejere maatte staldfodre Stude, ja Bonderne maatte *) Hostudbyttet er nit gennemsnitlig c. 22 Mill. Tdr. **) Jvnfr. Falbe-Hansen: Stavnsbaandslosningen og Landboreformerne 1, S. 17.