Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nyere Tid. 189 ikke engang sælge græsfedede Stude til Udlandet, og Slagterne maatte ikke rejse omkring og kobe Kvæg op, thi Herremcendene skulde være de eneste Kobere. De her kun loselig skitserede Forhold lagde et knugende Tryk over Bonde- landbrUget og holdt det indenfor de middelalderlige Rammer. Der brugtes de samme klodsede Redskaber som for Aarhundreder tilbage, Ploven var endnu den tunge Hjulplov, Harven var af Træ med Trætænder, og Tromlen fandtes langtfra i enhver Gaard, ofte slog flere Mcend sig sammen og anskaf- fede en. Som fra Arilds Tid var Rug, Byg og Havre Hovedsæden, ZErter, Fig. 121. Harvekrog af selvgroet Træ. (Landbohist. Udstilling 1888.) Bælgsæd og HUmledyrkningen vare i jævn Aftagen, derimod begyndte Hveden hist og her at vinde lidt Udbredelse. Kun paa Mols synes Rodfrugter at have været dyrkede; Kartofler kendtes ikke. I Driftsmaaden var der ikke foregaaet nogen væsentlig Forandring, man blev ved.Egnens gamle Skik og Brng. Paa Derne og i en mindre Del af det sstlige Jylland herflede Tre- vangsbruget: kun en mindre Del af Arealet blev dyrket som Mark, storste Delen laa hen som daarlig, naturlig Græsgang, som Skov og Overdrev; sædvaillig deltes Marken i 3 Vallge, den ene med Vintersæd (Rugvnngen), den anden Mg. 122. 4 Hestes Hjulplov. (Plovstyreren benyttede en Stage til Rensning af Langjcernet. En Dreng, PlovkMngeiy red paa en nf de forreste Heste. (Landbohistorisk Udstilling 1888.) med Vaarsæd (Bygvangen), medens den tredje (Fælleden) laa hen med Græs og derefter delvis blev brakket. Godningen blev lagt paa den bedste Jord og helst jaa nær ved Haanden som muligt — endnu den Dag i Dag bære Jorderne nærmest Byerne ved deres dybere og rigere Muldlag Vidne om, at de godedes bedst. Med Godning var det for ovrigt sparsomt bevendt, den rakte kun til imellem yi2 og y8 af Marken. I det nordlige og vestlige Jylland brugtes Alsædsbrirget eller Engvangsbruget: den storste Del af Arealet laa hen som Græsgange, medens den Landsbyen nærmest liggende Jord Aar efter Aar brugtes til Kornavl. Driften var da Byg, Rug, Byg, Rug o. s. v. eller Byg, Byg, Rug, Havre og forfra igen; sædvanlig kunde der kun godes til den sjette Afgrsde. Rugen var væsentlig Vaarrug. I Vestjylland anvendte man endelig en Art Græsmarksbrug: som ved Al-