Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den nyere Tid.
201
stillede sig altsaa straks den Opgave at virke for de forskellige okonomiste
Retninger, medens dog Landboforholdene vare udsete til at være den vigtigste
Side af dets Virksomhed. Bondestandens Vel var dermed draget ind under
dets Formaal, og fra forste Færd as gav det Bonden Adgang til at blive
Medlem: Selflabet „bestaar af alle Stænder fra Ridderen til Bonden, fordi
det dermed ligner paa sin Maade Staten selv." I den Sal, hvor Bernstorfs
havde Forsædet, tog ogsaa en Bonde, den alt nævnte H. I. Bjerregaard
Plads. Der laa heri en fuld Anerkendelse af Bondens Ligestillethed med de
andre Statsborgere, det var et Skridt, der viste, at Selflabet straks var paa
Hsjden af Tidens sociale Bestræbelser.
I snart 125 Aar har Landhusholdningsselflabet nu virket til Gavn for
det danste Landbrug og virket saaledes, at ingen anden Institution eller
Forening, endsige nogen Enkeltmand, paa langt nær har haft den Betydning
for Landbruget som "dette Selstab. Det er vel gammelt af Aar — 30 Aar
celdre end den ældste Landboforening — men endnu ruller der ungt Blod i
dets Aarer, og
den Dag i Dag
er det (for at
bruge et billed-
ligt Udtryk) Ho-
vedhjornestenen
i den stolte For- .
eningsbygning,
vort Landbrug
nu har opfort.
Dets Virksom-
har sat sine
Fig. 131. 6 Hestes Hjulplov.
Landsiden beskyttedes mod Slid ved indkilede Sten. Brugtes ifølge I. C. la Cour
endnu ved Ebeltoft 1820—30. (Landbohøjskole»).
dybe Spor paa enhver danst Landmands Mark, i hans
Stald, i hans Mælkeri, det har hjnlpet ham til nyttige Redstaber, bistaaet
ham ved Afsætningen og Udforselen af hans Prodirkter, hsjnet hans Viden,
Udvidet hans Horisont. Men i Lsbet af de 4 Menneskealdere, Selskabet nu
er gammelt, har dets Virksomhed selvfolgelig fra Tid til anden noget stiftet
Karakter. I sine forste Aar arbejdede det ikke blot til Fremme af Land-
bruget, men ogsaa for andre Erhverv, for Handel og Haandvcerk, for
Fiskeri, Kimst etc. I vort Aarhundrede er saa Virksomheden bleven ind-
strcenket til at gælde alene Landbruget og i den nyere Tid — efterhaan-
den som Landboforeningernes Virksomhed er tiltagen — atter indskrænket
til særlig at omfatte de storre agrariste Opgaver.
Straks efter sin Oprettelse begyndte Selstabet at arbejde for Kartoffeldyrkiring og
Kloveravl, for Oprettelsen af mindre Teglværker (som Bonderne selv kunde drive for
derved at skaffe Huse as brændt Sten i Stedet for af klinede Lervægge), det opmuntrede til
Landboflid og udsatte Prisopgaver vedrorende Fællesskabets Ophævelse, fladeligt Vands