Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nyere Tid. 201 stillede sig altsaa straks den Opgave at virke for de forskellige okonomiste Retninger, medens dog Landboforholdene vare udsete til at være den vigtigste Side af dets Virksomhed. Bondestandens Vel var dermed draget ind under dets Formaal, og fra forste Færd as gav det Bonden Adgang til at blive Medlem: Selflabet „bestaar af alle Stænder fra Ridderen til Bonden, fordi det dermed ligner paa sin Maade Staten selv." I den Sal, hvor Bernstorfs havde Forsædet, tog ogsaa en Bonde, den alt nævnte H. I. Bjerregaard Plads. Der laa heri en fuld Anerkendelse af Bondens Ligestillethed med de andre Statsborgere, det var et Skridt, der viste, at Selflabet straks var paa Hsjden af Tidens sociale Bestræbelser. I snart 125 Aar har Landhusholdningsselflabet nu virket til Gavn for det danste Landbrug og virket saaledes, at ingen anden Institution eller Forening, endsige nogen Enkeltmand, paa langt nær har haft den Betydning for Landbruget som "dette Selstab. Det er vel gammelt af Aar — 30 Aar celdre end den ældste Landboforening — men endnu ruller der ungt Blod i dets Aarer, og den Dag i Dag er det (for at bruge et billed- ligt Udtryk) Ho- vedhjornestenen i den stolte For- . eningsbygning, vort Landbrug nu har opfort. Dets Virksom- har sat sine Fig. 131. 6 Hestes Hjulplov. Landsiden beskyttedes mod Slid ved indkilede Sten. Brugtes ifølge I. C. la Cour endnu ved Ebeltoft 1820—30. (Landbohøjskole»). dybe Spor paa enhver danst Landmands Mark, i hans Stald, i hans Mælkeri, det har hjnlpet ham til nyttige Redstaber, bistaaet ham ved Afsætningen og Udforselen af hans Prodirkter, hsjnet hans Viden, Udvidet hans Horisont. Men i Lsbet af de 4 Menneskealdere, Selskabet nu er gammelt, har dets Virksomhed selvfolgelig fra Tid til anden noget stiftet Karakter. I sine forste Aar arbejdede det ikke blot til Fremme af Land- bruget, men ogsaa for andre Erhverv, for Handel og Haandvcerk, for Fiskeri, Kimst etc. I vort Aarhundrede er saa Virksomheden bleven ind- strcenket til at gælde alene Landbruget og i den nyere Tid — efterhaan- den som Landboforeningernes Virksomhed er tiltagen — atter indskrænket til særlig at omfatte de storre agrariste Opgaver. Straks efter sin Oprettelse begyndte Selstabet at arbejde for Kartoffeldyrkiring og Kloveravl, for Oprettelsen af mindre Teglværker (som Bonderne selv kunde drive for derved at skaffe Huse as brændt Sten i Stedet for af klinede Lervægge), det opmuntrede til Landboflid og udsatte Prisopgaver vedrorende Fællesskabets Ophævelse, fladeligt Vands