Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

202 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Afledning, Plantning as levende Hegn, Humleavl, Biavl oft)., det lod fra 1782 aarlig i Almanakken indrykke en lille Afhandling, „økonomiske Anmærkninger, Landalmuen især til Tjeneste", osv. osv. , Denne frodige Virksomhed kaldte til Live en Interesse for Frem- gang, en kappelyst i alle Stænder, og Spiren lagdes til mange af de Foretagender, som senere, da Reformerne kom, bidrog deres til at genføde vort Landbrug. Vel holdt Sel- skabet sig udenfor de egentlige Reformkampe, men den her flitserede Virksomhed var i sig selv af eminent Betydning for Landbruget, ligesom de forskellige Regeringskollegier den- gang, som nu, indhentede dets Betænkninger, der oftest toges til Folge. Og i hvilken Retning disse gif, det kan ikke bære tvivlsomt, naar man ved, at Grev Revent lom tog ivrig Del i Selstabets Anliggender, at Etatsraad Hansen var Præsident fra 1782—84 og Chr. Colbjornsen fra 1788—93. Strakv ester sin Stiftelse tog Selskabet en saare nyttig Opgave op, den nemlig at virke for Svingplovens Indførelse*), og det knyttede senere paa ærefuld Maade sit Navn til Gennemførelsen af denne Reform, der horer til en af de betydningsfuldeste Begivenheder i Landbrugets tekniske Udvikling. Man brugte i 1770, som i Aarhundreder, bels den tunge og raa Hjulplov og dels Krogen, denne især til Brakmarkens Behandling og Nedpløjning af Byg og Ærter. Der kunde med Ploven almindelig kun plojes 5—6 Frg- 132. 6 Hestes Hjulplov i Arbejde. (Efter Model, Originalplov og Tegning paa Folkemusceet, LandbohMolen og fra landbohist. Udst. 1888.) Skpr. Land daglig, og Jorden blev kun gennemrodet i ringe Dybde uden at blive ordentlig vendt eller bearbejdet — og saa krævede Hjulploven dog 4—8 Heste eller Stude og for- uden Plovstyreren som Regel 2 Kufle. Plojmngsarbejdet var derfor dyrt og flet.' Da tommer Svingploven til os fra England over Norge. 1770 forskrev Selskabet 2 Sving- plove fra Sorenskriver Jens Friis til Falkensten og Aaret efter atter 10, fra England indforskreves ligeledes enkelte Plove, og nu begyndte dets mere end 50-aarige Kamp mod Hjulploven. Det nordostlige Sjælland var den Landsdel, hvor Svingploven først vandt en mere almindelig Udbredelse, pletvis blev den spredt i Landets forskellige Egne, Interessen for Plovforbedringer blev vakt, og Hjulplovens enkelte Dele fik efterhaanden en ny og bedre Form men endnu i 1820 var man dog ikke naaet videre, end at knap 1 af 10 Plove antoges at være Svingplove. Men fra da as gik det raskere, hvortil væsentlig bidrog den 1821 indforte amerikanste Svingplov (Fig. 133), der viste sin Overlegenhed ved Præmreplojningerne. Uddeling af Plove eller billigt Salg af dem ovede ligeledes betydelig Virkning. Ved Aarhundredets Midte var Striden udkæmpet, og Svingploven almindelig indfort. Dens Sejr var forst og fremmest ensbetydende med Jordens dybere, *) Se navnlig: I. C. la Cour: Svingplovens Indførelse i Danmark (Tidsskrift for Land- okonomi, IV R. Ill B.).