Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 Den nyere Tid. 203 Fig. 133. Amerikansk Svingplov. Freedoms Model. (LandbohMolen). bedre og billigere Behandling (dc ny Plove krævede kun 1 Mand og 2—3 Heste), hvoraf atter fulgte et ftørre og sikrere Udbytte, dernæst medforte den, at Hestebesætmngerne kunde reduceres betydeligt, og Kvægbesætningerne ikke blot udvides, men ogsaa fodres bedre. Kampen for Svingplovens Indførelse lærte Befolkningen at bruge og bedømme en Plov — og Plovens senere Udvikling herhjemme har da ogsaa været selvstændig, har taget Sigte paa bestemte og bevidste Maal den vakte i det hele Sansen for Betyd- ningen af gode Redskaber, gav Anledning til Oprettelsen af Maskinfabrikker, stabte dyg- tigere Arbejdere osv. — Reformbevægelsen blev snart ststtet, snart modarbejdet af Regeringen. Vel var det lykkedes Kristian Vll's Lærer, den franste Svejtser Reverdil, at vække Interessen for Landboreformerne til Live hos sin Elev — og kun for denne ene Side as Styrelsen synes Kongen at have hast Sans , men desværre gjorde ogsaa her, som ellers, Kongens Biljelvshed og Slovhed sig gældende, han var let at lede for den, der vilde bagtale Ministrene eller andre hvje Embedsmcend, guffet ■ var Skuepladsen for Rænker og Intriger, og Ledelsen manglede Konsekvens og Fasthed. Hvad der i Kri- stian VH's fsrste Regerings- aar skete paa Landborefor- mernes Omraade, var kun en Række Tillob uden store Resnltater. Kun til Tillob bleve saa- ledes de Planer, som Reverdil, den jydste Præstesøn Henrik Stampe og andre nærede om Stavnsbaandets Ophævelse, Hove- riets Afstaffelse og Selvejendoms Udbredelse. Landbokommission 1767, men samme Aar landsforvistes Reverdil, og 1768 forandredes Kommissionen til et Led af det gamle, langsomme Regeringsmaskineri, til „General- Landvæsens-Kollegiet", hvis Opgave ifølge Forordn, af 15. April 1768 vel var at gore Forsøg med Indførelse af Arvefæste, undersøge Hoveriet for til Bondens Gavn at soge det lettet osv., men hvis Stormænd nærede afgjorte Betænkeligheder ved omfattende Reformer. Selv dette Kollegium blev dog af Tidens Fordringer bevæget til at foretage et Skridt henimod en Reform, om hvis Nytte baade Modstandere og Venner af Bøndernes Frihed — Bønderne dog undtagne — kunde enes: den 28. Juli 1769 fremkom en Forordning til Fremme af Fællesskabets Ophævelse. Ter gaves den eirkelte Mand Ret til at kræve sin Jord paa Bymarken udlost af Fællesstabet, men selv flulde han bekoste Udlosningen, medmindre ogsaa Flertallet krævede den, og ingen modsatte sig ben, da i saa Fald alle stulde deltage i Bekostningen. I denne Forordning nævnes for forste Gang Landinspek- tører, der skulde faa saa stor en Betydning ved Udfliftningen. Ikke blot hos Godsejerne, men ogsaa hos mange konservative og ængstelige Naturer voksede øjensynlig i dette Tidsrum, i 60erne og 70erne, Frygten for Reformer, der angik Bøndernes personlige Stilling. Man ftrcemmedes af de Tegn, der varslede om Udbrudet af en virkelig Bondebevcegelse. Der sporedes overalt et usædvanligt Rore blandt Bouderne, Den forste bevægede Kongen til at nedsætte en