Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

204 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. talrige^ og overdrevne Rygter om snarlig og fuldkommen Befrielse svirrede Landet over, vakte Haab og gav Mod til at fremkomme med Onfker og Besværinger. Fra Jylland, fra Fyn og fra Falster strømmede der Klager ind til Kongen og til Rentekammeret*)' I Jylland forsøgte Bonderne ikke saa Steder at tage sig selv til Rette, paa Falster yp- sagde de stristlig Hoveriet, dog storst Opmærksomhed vakte den Kamp, som de Ulbolle- Bonder rejste mod deres Husbond, den dygtige, men selvraadige og strenge Justitsraad Jens Lange til Rodkilde, han, der ifølge Bøndernes Klage „løber om blandt Folkene baade hjemme og i Marken som en Love, og Gud bedre den, hans Klor faar fat paa". Den 27. Juli 1768 vare Bønderne gaaede til Rodkilde for, som det senere hedder i Dommen over dem, paa „aldeles lovstridig, uanstændig og oprorsk Maade ved deres Alarm at bringe Justitsraad Lange til i Vrede at forløbe sig", og forst 1775 endte denne opsigtsvækkende Strid — med Bøndernes Nederlag og Ulykke.**) Paa ny fik Reformbevægelsen Vind i Sejlene, da Struensee kom til Magten. Han indsorte Trykkefriheden — og Litteratur-Syndfloden gik over alle Grænser, paa ny nedsattes der en Landbokommission — med den dygtige O eder som Medlem —, og Resultatet af dens Overvejelser blev Forordningen af 20. Februar 1771, der fastsatte, at Hoveriet stulde bestemmes ester Hartkornet og ester den Afstand, hvori Bonderne boede fra Herregaardene. Hoveriet blev, med andre Ord, fra ubestemt gjort til bestemt. Men atter asbrodes Reformarbejdet ved S tru en se es Fald, og under Ove Guldbergs Styrelse fra 1772—84 — „Herremandenes Tidsrum" — faldt alt tilbage i de gamle Folder; ved Forordn, af 12. August 1773 vendte man saaledes tilbage til det ubestemte Hoveri. Med Guldbergs abstrakte, men i sig selv tiltalende Sværmen for „det almene" ***), meb hans velvillige og bundærlige, men ogsaa konservative, selvsikre og bornerte Naturel hænger det sammen, at Regeringen under hans Ledelse vel var en bestemt Modstander af Bondens Frigørelse, men en Ven af praktisk-okvnomifle Reformer. Dette sidste giver sig et velsignelsesrigt og betydningsfuldt Udslag i Forordningen af 23. April 1781 om Fællesskabets Ophævelse — en For- ordning, der i Virkeligheden aabnede de store Landboresormer. Fællesskabet syntes rodfæstet hos Landalmnen. Fra Arilds Tid var man vant til at bo sammen og handle i Fællesflab, og udadtil havde dette i ældre Tider ydet en vis. Sikkerhed mod Fjender, indadtil bidrog det til, at Bonderne ststtede og kontrollerede hverandre. I Fællesstab havde man afgjort alle de Forhold, som vedrmte Driften, Samlingen og Husten, fattige, syge og husvilde, Vejene, Udbindingen, Byhyrden, Bytyren og Byornen etc. (i Forening havde Bhlaget fælles Tyr vg Orne, enten saaledes, at Bonderne efter Omgang stiftede til at holde dem, eller saaledes, at een Mand paatog sig dette mod en vis passende Betaling). I Vide- og Bedtægtsbrevet, der opbevaredes hos Oldermanden, fandtes samlet de mange Bestemmelser, der vedrsrte det lille Samfunds Styrelse. Den enkelte var omtrent ansvarsfri, ') Rentekammeret var det Kollegium, der havde Landvæsenssagerne under sig, det svarede nærmest til vort nuværende Indenrigsministerium. **) Jvnsr. Povl Hansen: Jens Lange og hans Bonder (i „Aarbog for dansk Kultur- historie" 1892). ***) Denne Sværmen for Staten finder et smukt Udtryk i folgende Ord af Guldberg: „Staten er det blivende, vi andre, hveni vi end ere, ere kun Trækfugle."