Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
210 Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik. Forordningen blev modtagen med Jubel i Landets frisindede Kredse, og endnu den Dag i Dag staar i den almindelige Bevidsthed Stavnsbaandets Losning som forrige Aarhundredes Storbedrift. Sikkert med Rette. Thi næppe har nogen Lov i Danmark haft velsignelsesrigere Folger end denne. Det var Stavnsbaandet, der holdt det gamle Landbosystem sammen, det var dets Losning, der ringede den ny Tid ind i Danmark. For hin „evig bersmmelige Lov" var Bonden Umyndig og retslos, hans Udvikling var standset, hans Menneskeværdighed krænket. Loven anerkendte hans Fri- hed og hans Selvansvarlig- hed, den borttog Trældoms- mærket og gjorde ham til Borger i Staten. Og hermed turde den fsrste og vigtigste Betingelse for en lykkelig Ud- vikling være given. Til sy- vende og sidst er Maalet for et Folk dog det, at leve et lykkeligt Menneskeliv, men under Stavnsbaandets Vilkaar var for Danmarks talrigste Stand Livet kun Slid og Slæb, og dens Tanker naaede næppe længere end til, hvad der var nsdvendigt til Livets daglige Behov. Hvad Lyset er for Planten, er Friheden for et Folk: nemlig den nsdvendige Betingelse for baade materiel og aandelig Fremgang, og forst ved Stavnsbaandets Los- Fig. 135. Mindeblad om Stavnsbaandets Ophævelse under Kr. VII. Efter Tegning af Eckersberg. ning blev denne Grundbetin- gelse for Udviklingen bragt til Veje. Til Minde om Stavnsbaandets Losning oprejstes i Kjobenhavn uden for Vesterport Frihedsstøtten, vort smukkeste og vort forste folkelige Monument, Patriarken for dem alle. Den 31. Juli 1792 lagdes Grundstenen af „Frederik, Kongens Son, Folkets Ven". Obelisken er 24 Alen hof om sit Fodstykke er den prydet med fire Marmorstatuer, som forestiller de Dyder, Friheden avler: Flid og Tapperhed, Troskab og Fædrelandskærlig- hed. Paa fyndigt og smukt Dansk fortælle Indskrifterne paa (Støtten, hvad Haab man satte til Frigørelsen. Paa Obeliskens Vestside: „Kongen bod: Stavnsbaandet skal op- hore, Landbvlovene gives Orden og Kraft: at den frie Bonde kan vorde kjæk og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig." Paa dens Ostside: „Kongen kjendte, at Borger-