Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik.
Forordningen blev modtagen med Jubel i Landets frisindede Kredse, og
endnu den Dag i Dag staar i den almindelige Bevidsthed Stavnsbaandets
Losning som forrige Aarhundredes Storbedrift. Sikkert med Rette. Thi
næppe har nogen Lov i Danmark haft velsignelsesrigere Folger end denne.
Det var Stavnsbaandet, der holdt det gamle Landbosystem sammen, det var
dets Losning, der ringede den ny Tid ind i Danmark. For hin „evig
bersmmelige Lov" var Bonden Umyndig og retslos, hans Udvikling var
standset, hans Menneskeværdighed krænket. Loven anerkendte hans Fri-
hed og hans Selvansvarlig-
hed, den borttog Trældoms-
mærket og gjorde ham til
Borger i Staten. Og hermed
turde den fsrste og vigtigste
Betingelse for en lykkelig Ud-
vikling være given. Til sy-
vende og sidst er Maalet for
et Folk dog det, at leve et
lykkeligt Menneskeliv, men under
Stavnsbaandets Vilkaar var
for Danmarks talrigste Stand
Livet kun Slid og Slæb, og
dens Tanker naaede næppe
længere end til, hvad der var
nsdvendigt til Livets daglige
Behov. Hvad Lyset er for
Planten, er Friheden for et
Folk: nemlig den nsdvendige
Betingelse for baade materiel
og aandelig Fremgang, og
forst ved Stavnsbaandets Los-
Fig. 135. Mindeblad om Stavnsbaandets Ophævelse
under Kr. VII.
Efter Tegning af Eckersberg.
ning blev denne Grundbetin-
gelse for Udviklingen bragt til
Veje.
Til Minde om Stavnsbaandets Losning oprejstes i Kjobenhavn uden for Vesterport
Frihedsstøtten, vort smukkeste og vort forste folkelige Monument, Patriarken for dem
alle. Den 31. Juli 1792 lagdes Grundstenen af „Frederik, Kongens Son, Folkets Ven".
Obelisken er 24 Alen hof om sit Fodstykke er den prydet med fire Marmorstatuer, som
forestiller de Dyder, Friheden avler: Flid og Tapperhed, Troskab og Fædrelandskærlig-
hed. Paa fyndigt og smukt Dansk fortælle Indskrifterne paa (Støtten, hvad Haab man
satte til Frigørelsen. Paa Obeliskens Vestside: „Kongen bod: Stavnsbaandet skal op-
hore, Landbvlovene gives Orden og Kraft: at den frie Bonde kan vorde kjæk og oplyst,
flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig." Paa dens Ostside: „Kongen kjendte, at Borger-