Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

16 Træk af Plantelivet. ikke straks kan slippe bort. Saaledes har man ved Byggets Maltning iagttaget en Opvarmning af 10—20° C., skpnt det ligger tyndt, og det maa derfor jævnlig omskuffes. — Den stprste Del af de spaltede Stoffer benyttes, som sagt, ved Kimplantens Vcekst og kan senere igen oparbejdes i Planten til sammensatte Stoffer af samme eller lignende Natur, som fandtes i Frpets Reservencering; men en Del sønderdeles saa stærkt, at de gaa over i luftformig Tilstand og tabes. Som Fplge heraf viser det sig, at en tørret Kimplante, der ikke har optaget Næring fra Omgivelserne, vejer mindre, end det oprindelige Frp med samme Vandindhold. Ved Vcekst af en Plante eller Plantedel forstaar man en naturlig Udvikling, der medfprer blivende Forandringer i Stprrelse, Form eller bcegge Dele. Som Fplge heraf kan der godt finde Vcekst Sted, uden at Vægten af Tprstof forpges. Naar Frpet tiltager i Stprrelse ved at optage Vand, er dette dog ikke Vcekst, thi Forandringen er forbigaaende; Frpet kan atter antage den tidligere Stprrelse og Form, naar Vandet fordamper. Vækstændringerne under Spiringen iagttages fprst ved Kimroden, hvis Spids træder Ud igennem Frøskallen, som bliver forholdsvis blpd paa dette Sted, den saakaldte Kimmund. Selv om Frpet kommer til at ligge med Klmmnnden opad, vil Roden dog bpje sig ned i Jorden, begrundet paa en særegen Naturkraft, Tyngden. Fra Kimroden udvikle sig efterhaandm Birpdder; men hos nogle Plantearter, f. Eks. Sædarterne, bryde straks flere Birpdder frem. Efter at Rpdderne have uanet eit vis Udvikling, danner der sig hurtigt særegne fine Forlængelser, de saakaldte Rodhaar, der i hpj Grad forøge Rodens Overflade og derved komme til at spille en meget vigtig Rolle for Ernæringen. Kimens Udvikling foregaar hos nogle Plantearter saaledes, at Kim- bladene fpres op til Overfladen, svUlme op, sprænge og afkaste Frpskallen. Idet de Udfolde sig videre, blive de grønne og kunne da optage Næring af Luften. Dette finder s. Eks. Sted hos Raps, Gulerod, Boghvede, Hpr og Lupin (se Fig. 10). — Hos andre Plantearter, f. Eks. Wrt og Hestebpnne, hvor Kimbladene ere tykke og indeholde megen Reservencering, blive disse i Frø- skallen Under Jorden og komme saaledes ikke til at optage Ncering fra Omgivelserne (se Fig. 11). Hos Sædarterne findes kun eet Kimblad, der bliver siddende nede i Frøskallen som OpsUgningsorgan for Reservestofferne. Spiringen hos Scedarterne frembyder en Del Forskelligheder; saaledes er Antallet af Rpdder, der bryde frem, ftørre hos Byg end hos Hvede og Havre, og desuden giver Jnderavnen hos Byg og Havre Anledning til, at Knopspidsen maa krybe langs Frpets Skal og fprst kan bryde frem ved den modsatte Ende af Kornet (Fig. 6—9). Hos nogle Plantearter, t. Eks. LErt og Hestebønne, bøjer Kimstcengelen ueden for Kimknoppen og baner derved lettere Vej gennem Jorden (se Fig. 11 B.); hos Scedarterne Udvikler sig et særegent Skedeblad til Be- skyttelse for de unge Kimspirer. Kimstcengelens Længde beror til Dels paa den —''SV >>' '