Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

LEndringer ved Spiringen. 17 Dybde, hvortil Scedefrpet er bragt i Jorden; den kan saaledes ved stor Dybde strække sig temmelig stærkt, naar der er Reservencering nok. En ganske særegen Rolle spiller Kimstcengelen hos nogle af vore Kulturplanter, hvor den ved KultUrens Indvirkning efterhaanden er bragt til at svulme mægtigt op, t. Eks. hos Ræddiken. Saa snart Planten har faaet grønne Bladdele, og dens Rpdder naaet tilstrækkelig Udvikling, begynder den at tilegne sig Næring fra Luften og Jorden, hvor de utallige fine Rodhaar, som efterhaanden dannes paa Rodens yngre Dele, afspge de fineste Gemmer og derpaa dp bort. Endnu findes dog sædvanlig nogen Reservencering, som benyttes til desto kraftigere Udvikling af Planten. B. Ern wring og Stofproduktion. Ved Stofproduktion forstaa vi her en Opbygning af Plantestof, saa- ledes at Vægten af Tprstof (o: Plantemassen med Fradrag af det indeholdte Vand) er forøget. De ydre Betingelser for, at en Stofproduktion skal kunne finde Sted hos de hpjere Planter, ere foruden visse Næringsstoffer Lys og Varme i passende Forhold efter Planteartens Natur. Det er Landbrugets Opgave at producere saa meget Stof, som det nied rimelige Ofre er muligt paa et vist Areal; sjældnere gælder det om at opnaa saa meget soin muligt i Forhold til Udsæden og uden Hensyn til Arealet. Det er klart, at de ydre Betingelser alle maa Deere tilfredsstillede, for at Stofproduktionen skal karme finde Sted, og mangler een af dem, er det ligegyldigt, om alle de andre ere til Stede i nok saa rigeligt Maal og paa den allerheldigste Maade. Det er derfor fprst og fremmest af Betydning at vide, hvilke Stoffer, der ere nødvendige for Plantens Ernæring, og vi ledes herved naturligt til at underspge, hvilke Stoffer Planten bestaar af. 1. Grundtrcek af plantens Remi. Alt det Materiale, hvoraf levende og dpdt her paa Jorden er sammensat, forekommer i fast, flydende eller luftformig Tilstand, og Stofferne kunne ved at Udsættes for ændret Temperatur eller Tryk eller bcegge Dele i Forening opnaa en anden Tilstandsform end den, hvori de almindelig fore- komme. Eksempel herpaa er Vandets Frysning og Fordampning, Fedtstoffers Smeltning etc. Herved bibeholde Legemerne dog deres Natur og Sammen- sætning, og saadanne LEndringer kaldes fysiske; men overalt i Naturen foregaar en Mængde forskellige kemiske Omsætninger, hvorved Legemerne faa en helt anden Natur og Sammensætning. Dette kan finde Sted, uden at Tilstands- formen forandres, eller uden at dette bemærkes; men ved mangfoldige Omsætninger gaa Stofferne over fra -fast til flydende eller luftformig Tilstand. Dette sker saaledes ved Forbrænding af Trce, Tprv o. desl., hvor den stprste Del af Brcendselsmaterialet synes at forsvinde, og kun en ringe Mcengde Aske