Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

412 Jordens almindelige Bearbejdning. bidets Arbejde langsomt, men sikkert; Kravet til at naa det störst mulige Udbytte med mindst mulig Kraftanstrengelse og i kortest mulig Tid oges saaledes jævnsides med den Intelligens, der stal give Losningen paa Opgaven. Den, der vil hævde sin Plads i Samfundet, er tvUngen til, med en til det yderste anspændt Opmærksomhed, at folge Udviklingen, nt veje alt og stille det vragede Ud, der kommer overalt, hvor der arbejdes meget. Den danske Landmand føler ikke mindst denne Sandhed, og den gælder alt, hvormed vort Landbrng arbejder, men naar den her fortrinsvis knyttes til Ploven, dette enkle og dog saa uundværlige Redskab, da ligger Berettigel- sen i, at netop dette har vist hos os, baade hvor meget der kan tabes ved at være for sent paa Færde, og hvor meget der kan vindes, naar man atter indhenter det forssmte. Den Fremgang, som Svingplovens Jndforelse i vort Landbrug bragte med sig, vil og bsr staa som det manende Bevis for Nødvendigheden af stadig Aarvcmgenhed paa alle Omraader. Plovens Hi- storie skal ikke skrives her; al den Plads, der kan ofres denne, har den fundet andetsteds i dette Værk (Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik), men det bor være den før fte Vejsten, der sættes paa Landbrugsredstabernes og -Maskinernes Bane, med det Maal for Øje at skærpe Interessen for alt, hvad der maatte folge efter. Svingploven er nu den hos os mest udbredte Plovform, om end andre Former, dels fremkomne fint med Forbedringer af Svingplovens Foring for Oje, dels til særlige Formaal, vinde en Del Udbredelse. Plovens enkelte arbejdende Dele gaa dog mer eller mindre fuldstændigt igen i alle Former, og vi skulle derfor behandle dem forst. a. Plovens enkelte Tele. Det egentlige Plovlegemes Hovedbestanddele ere Skæret, Muldfjælen, Lobet, Saaten og Landsiden. Alle disse Dele samles paa Sulen eller Brystet, der tillige tjener til Befæstelse af Aasen. Til denne er Langjærnet oftest fastgjort, medens Stjærtene enten kunne sidde paa denne eller umiddelbart paa Plovlegemet. Naar vi endnu nævne For- stillingen (Stillebojlen), have vi samlet alle de Dele, der kunne ta findes paa den almindelige Svingplov. Langjærnet, Skæret og Muldfjcelen ere Plovens ar- bejdende Dele, medens Landside og særligt Saal tjene til at M styre Plovens Gang i Jorden. Gennem Stillebojle og Aas, Undertiden tillige ved en Kæde fra Bsjlen til Aasens bageste ■1 Del, overfores Trækket til Ploven. Ved Forspændingen i Stille- wt bojlen kan Plovfurens Dybde og Bredde bestemmes, og til at holde disse, særligt hvor Ploven msder tilfældige Forhindringer, Fig. 159. ligesom til Styret ved Vendinger benyttes Stjærtene.