Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber til Jordens Bearbejdning. 413 Langjocinet formes som en Kniv, der løfter skarpt og spidst til mod Forkanten. Dets Arbejde er at losskære Furens lodrette Side, og det er klart, at baade Langjærnets Form og Stilling herved faar ftor Indflydelse saavel paa Udforelsen som paa den nod- vendige Kraft. Jo tykkere Langjærnet gores bag den skærende Kant, desto mere skal det sammentrykke den Jord, hvori- gennem det bevæger sig, og desto mere Kraft kræver det; Langjærnet bsr altsaa være saa tyndt, som Styrkehensynet tillader det, og faa den fornodne Stivhed ved en rigelig Bredde. Dets Hældning er noget afhængig af Jordens Beskaffenhed og holdes i Almindelighed midt imellem lodret og vandret (under en Vinkel paa 45 å 60° med den vandrette Linie), desto fladere, jo mere slæbende Jorden er paa Grund af Kvik og lign. Er Jorden stærkt gennemvævet med Græsrødder, anvender man ofte med Fordel den i Fig. 160 viste, roterende, starpe Staalskive som Langjcvrn. Mg. 161. Langjærnets Spids maa være saa langt fremme og saa dybt nede, at Sten og andre Forhindringer ikke kunne klemme sig ind mellem den og Skæret. Befæstelsen til Aasen maa være solid og dog let for- stillelig. Til et firkantet Skaft paa Langjærnet er den i Fig. 161 viste Befæstelsesmaade med Skruebojle og Spændestykke hensigtsmæssig og bekvem. Er Skaftet randt (Fig. 159), anvendes ofte det i Fig. 162 afbildede Befæstelsesstykke, til hvilket der horer to Spændeskrner og en Spændeplade, hvilken i hvert Fald til Aase af Træ altid er notwendig. Undertiden befæstes Langjærnet ikke til Aasen, men forneden til Skæret eller endog i eet med dette og ved den overste Ende fim skottet mod Muld- fjælen ved en smal Stiver. Den Fordel, man derved opnaar i stærkt slæbende Jordbnnd, opvejer dog næppe Manglerne ved denne Ordning. Langjærnet gores af Staal eller forstaalet Smedejcern. Efter Forholdet mellem Furebredde og -Dybde er det Areal, der los- skæres af Langjærnet, forskelligt, vekslende mellem ca. x/8 og l1/, Td. Land for hver Td. Land, der plojes; ineb s. Eks. Furebredde og Furedybde lige store, er Arealet netop 1 Td. Land. Den til Langjærnets Arbejde nødvendige Kraft angives af Wüst at ligge mellem 10 og 27 Pd. pr. Tom. (2 og 5 Kilogr. pr. Centim.) Furedybde i almindelig Jord, medens den i haard og tor Jord kan vokse til 36 å 48 Pd. (7 å 9 Kilogram). Under sidste Forhold vil Langjærnets Arbejde ved Pløjning f. Eks. til 8 Tom. (ca. 200min) Dybde altsaa alene fordre omtrent 2 jævnt svære Hestes Kraft i stadigt Dagsarbejde. Forsog med forskellige Tykkelser af Lang- Fig. 162.