Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
 414 Jordens almindelige Bearbejdning. ning, og dets vandrette Kant er derfor ensidig skærpet Mg- 163. Fig- 164. Fig. 165. jcern have vist, at naar Tykkelsen vokser fra 1/i til 3/i Tom. (6 mm til 20 mm), stiger Kraftforbruget med ca. 60 %• Sklrrcts Arbejde er at stille Furen fra den faste Jord i vandret Ret- og lsber mer eller mindre spidst til fremad. For at give det den for- nodne Styrke og solide Befæstelse danner Skæret tillige den ne- derste Del af Plovens Vendeflade, og det maa derfor være formet saaledes, at det giver en jævn Overgang til Muldfjælen, naar ikke Jordens Vending flal vansteliggsres. For at sikre Vendingen er Skæret i Almindelighed noget, iy2 å 3 Tom. (40 å 80 mm), smallere end den snskede Fnrebredde, hvorved Furen Under Plovens Fremadskriden hænger langs den yderste Kant. Skæret befæstes almindeligt ved Skruebolte med forsænkede Hoveder, som antydet Fig. 166; paa engelske Plove anbringes det stobte Skære ved det i Fig. 163—165 viste Hylster paa en Tap, der ofte danner den korte Ende af en toarmet Vcegtstang, ved hvis Drejning man kan indstille Skærets Spids, efterhaanden som den slides. Paa enkelte tyske Plove har man til stenet Jordbund erstattet Skærets Spids med en Mejsel, der kan siydes fremad, eftersom den slides. Skærets Materiale kan være Stsbejærn, Smedejcern eller Staal. Stobejærnet byder den Fordel at muliggøre Tilvirkningen af mange nøjagtig ens Skærer, selv af vansteligere Form, som uden nogen Tilpasning kimne anbringes paa Plovene, og naar Skæret efter den af Ranso mer angivne Metode er stsbt med haard Underflade og blsd Overflade, vil det ved Slid holde sig temmelig længe siarpt. I stenet Bund er Stobejærnet imidlertid skrsbeligere end de to andre Materialer. Smedejcernsskærer, bedst med forstaalet Spids og 2Eg, kunne skærpes og vedligeholdes ved Ud- tynding og Svejsning, men slides hurtigt, særlig i sandet Jord. De ere vanskelige at fremstille nøjagtig Ng. 166. ens i andet end plane Former. Staalfkærer ere mere holdbare end Smedejærnsskærer og kunne skærpes ved Udtynding gentagne Gange, naar man sorger for at have tilstrækkeligt Materiale ophobet i det ny Skære (Fig. 166). Skæret har oftest flere Rodder at gennemskære og noget fastere Jord at arbejde i, og Kraftforbruget for hver Centimeter Furebredde er derfor ogsaa som Regel noget storre