Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
414
Jordens almindelige Bearbejdning.
ning, og dets vandrette Kant er derfor ensidig skærpet
Mg- 163.
Fig- 164.
Fig. 165.
jcern have vist, at naar Tykkelsen vokser fra 1/i til 3/i Tom. (6 mm til 20 mm), stiger
Kraftforbruget med ca. 60 %•
Sklrrcts Arbejde er at stille Furen fra den faste Jord i vandret Ret-
og lsber mer eller
mindre spidst til
fremad. For at
give det den for-
nodne Styrke og
solide Befæstelse
danner Skæret
tillige den ne-
derste Del af
Plovens Vendeflade, og det maa derfor være formet saaledes, at det giver
en jævn Overgang til Muldfjælen, naar ikke Jordens Vending flal
vansteliggsres.
For at sikre Vendingen er Skæret i Almindelighed noget, iy2 å 3 Tom.
(40 å 80 mm), smallere end den snskede Fnrebredde, hvorved Furen Under
Plovens Fremadskriden hænger langs den yderste Kant.
Skæret befæstes almindeligt ved Skruebolte med forsænkede Hoveder,
som antydet Fig. 166; paa engelske Plove anbringes det stobte Skære ved
det i Fig. 163—165 viste Hylster paa en Tap, der ofte danner den korte
Ende af en toarmet Vcegtstang, ved hvis Drejning man kan indstille Skærets
Spids, efterhaanden som den slides. Paa enkelte tyske Plove har man til
stenet Jordbund erstattet Skærets Spids med en Mejsel, der kan siydes
fremad, eftersom den slides.
Skærets Materiale kan være Stsbejærn, Smedejcern eller Staal.
Stobejærnet byder den Fordel at muliggøre Tilvirkningen af mange
nøjagtig ens Skærer, selv af vansteligere Form, som uden nogen Tilpasning
kimne anbringes paa Plovene, og naar Skæret efter den af Ranso mer
angivne Metode er stsbt med haard Underflade og blsd Overflade, vil det
ved Slid holde sig temmelig længe siarpt. I stenet Bund er Stobejærnet
imidlertid skrsbeligere end de to andre Materialer.
Smedejcernsskærer, bedst med forstaalet Spids
og 2Eg, kunne skærpes og vedligeholdes ved Ud-
tynding og Svejsning, men slides hurtigt, særlig i
sandet Jord. De ere vanskelige at fremstille nøjagtig Ng. 166.
ens i andet end plane Former.
Staalfkærer ere mere holdbare end Smedejærnsskærer og kunne skærpes
ved Udtynding gentagne Gange, naar man sorger for at have tilstrækkeligt
Materiale ophobet i det ny Skære (Fig. 166).
Skæret har oftest flere Rodder at gennemskære og noget fastere Jord at arbejde i, og
Kraftforbruget for hver Centimeter Furebredde er derfor ogsaa som Regel noget storre