Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Redskaber til Jordens Bearbejdning.
415
Fig. 167.
Mg. 168.
end for Langjcernet. I kultiveret Jord kan man efter Professor Wüst regne 13 å 32 Pd.
pr. Tom. (2.-—6 Kg. pr. Centimeter), i haard Jord indtil 50 å 90 Pd. pr. Tom,
10 å 17 Kg. pr. Centimeter). Ligesom ved Langjcernet er det af stor Betydning for
Plovens Letgaaenhed, at Skæret holdes skarpt og velformet.
MuldsMen. Skæret fortsættes i Muldfjcelen, hvis Bestemmelse er at
vende den lssstaarne Fnre og samtidig mer eller mindre at smuldre eller
bryde Jorden. Muldfjælens Form er derfor en saadan, at den under Plovens
Fremadskriden lofter Furens inderste Kant og samtidig drejer den saaledes,
at den nederste Del kommer sverst ved Aflægningen. Jo langsommere Loft-
ning og Vending
gaar for sig,
desto mindre bræk-
kes Furen, og om-
vendt.
Fig. 167 og
168 give et ganste
godt Billede af
Forholdet.
Fig. 167 viser
Virkningen af en
lang Muldfjæl. Tal-
lene 0—11 betegne
Billeder as sammen-
svarende lodrette
Snit i lodret og
vandret Billede.
Mellem 2 og 3 har
Skæret arbejdet sig
ind med dets fulde
Bredde, og Furen
drejer sig nu opad
* om den tilbagevæ-
rende smalle Kant som om et Hængsel. Det er let at
ere Furens skruevundne Kanter betydelig længere end den oprindelige rette Linie mellem
de tilsvarende Tal; Furen er altsaa bleven strakt, og Jorden i tilsvarende Grad brudt.
Paa samme Maade vil man let forstaa af Fig. 168, at Brydningen ved den der
viste kortere og stejlere (cylindriske) Muldfjæl er langt stærkere, og Jorden derfor mere
smuldret.
En Brydning eller Smuldring samtidig med Vendingen kræver natnrlig-
vis et tilsvarende Kraftforbrug, der fsles desto stærkere, jo mere bindende
Jorden er; paa den anden Side vil den lange Mnldfjcel tage mere Kraft,
fordi den Jord, der hviler paa den, forsger Plovens Vægt, og den store
Beroringsflade mellem Maldfjæl og Fnre giver en stor Vedhængningsmodstand.
Til svær Jord anvendes Former som den lange engelske Plov Fig. 169
med skrnevUnden Muldfjæl eller den noget kortere og lettere amerikanske
W
\5
few il
M
.VS
;9
slO
Vu 11
se, at mellem Snittene 3 og 11