Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Redskaber til Jordens Bearbejdning. 415 Fig. 167. Mg. 168. end for Langjcernet. I kultiveret Jord kan man efter Professor Wüst regne 13 å 32 Pd. pr. Tom. (2.-—6 Kg. pr. Centimeter), i haard Jord indtil 50 å 90 Pd. pr. Tom, 10 å 17 Kg. pr. Centimeter). Ligesom ved Langjcernet er det af stor Betydning for Plovens Letgaaenhed, at Skæret holdes skarpt og velformet. MuldsMen. Skæret fortsættes i Muldfjcelen, hvis Bestemmelse er at vende den lssstaarne Fnre og samtidig mer eller mindre at smuldre eller bryde Jorden. Muldfjælens Form er derfor en saadan, at den under Plovens Fremadskriden lofter Furens inderste Kant og samtidig drejer den saaledes, at den nederste Del kommer sverst ved Aflægningen. Jo langsommere Loft- ning og Vending gaar for sig, desto mindre bræk- kes Furen, og om- vendt. Fig. 167 og 168 give et ganste godt Billede af Forholdet. Fig. 167 viser Virkningen af en lang Muldfjæl. Tal- lene 0—11 betegne Billeder as sammen- svarende lodrette Snit i lodret og vandret Billede. Mellem 2 og 3 har Skæret arbejdet sig ind med dets fulde Bredde, og Furen drejer sig nu opad * om den tilbagevæ- rende smalle Kant som om et Hængsel. Det er let at ere Furens skruevundne Kanter betydelig længere end den oprindelige rette Linie mellem de tilsvarende Tal; Furen er altsaa bleven strakt, og Jorden i tilsvarende Grad brudt. Paa samme Maade vil man let forstaa af Fig. 168, at Brydningen ved den der viste kortere og stejlere (cylindriske) Muldfjæl er langt stærkere, og Jorden derfor mere smuldret. En Brydning eller Smuldring samtidig med Vendingen kræver natnrlig- vis et tilsvarende Kraftforbrug, der fsles desto stærkere, jo mere bindende Jorden er; paa den anden Side vil den lange Mnldfjcel tage mere Kraft, fordi den Jord, der hviler paa den, forsger Plovens Vægt, og den store Beroringsflade mellem Maldfjæl og Fnre giver en stor Vedhængningsmodstand. Til svær Jord anvendes Former som den lange engelske Plov Fig. 169 med skrnevUnden Muldfjæl eller den noget kortere og lettere amerikanske W \5 few il M .VS ;9 slO Vu 11 se, at mellem Snittene 3 og 11