Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber til Jordens Bearbejdning. 417 Forriden Muldfjælens Form er dens Overflades Beskaffenhed af ftor Betydning for Arbejdets Udforelse. Saavel af Hensyn til Furens gode Lægning og Vending, som ogsaa af Hensyn til Kraftforbruget, gælder det om, at Jorden hænger saa lidt som muligt ved Muldfjælen. Den bsr derfor være saa glat og blank som muligt. Ved bindende Jorder kan man med stor Fordel formindste Vedhængnin- gen mellem Fure og Muldfjæl ved at gøre den sidste ristformig paa langs. Med den rette Forstaaelse af Vedhcengningens store Indflydelse paa Trækkraften har man gjort flere Forsøg paa at formindfle Gnidning og Vedhængning mellem Fure og Muldfjæl. Medens de Bestræbelser, der have gaaet ud paa at erstatte den faste Muldfjæl med roterende Valser eller Skiver, ikke have faaet nogen praktisk Betydning, har den af Rud. Sack angivne Metode til Gnidningens Formindstelse ved at holde Muldfjælens Overflade stadig fugtig med Band, den utvivlsomme Fordel at formindfle Kraftforbruget med indtil 25 % ved Pløjning til større Dybde; ved almindelig Pløjnings- dybde er Fordelen derimod forsvindende. Opgaven er saaledes endnu ikke lost. Materialet til Muldfjæl er bedst Staal eller Stsbejærn. Staal- mnldfjcelen kan med samme Styrke gores betydelig tyndere og lettere enb den stobte; den holder sig bedre blank og glat, og, presset til den rette Form, lader den sig let fremstille ensartet. Men den slides i sandet Jord langt hurtigere end en velstsbt Muldfjæl. Landside og Löb. Landsiden giver Ploven noget Styr til Siden, idet Fnrens Sidetryk paa MUldfjælen gennem denne fores over mod den faste Jord; dens væsentligste Bestemmelse er dog at holde Furen ren, hvor Jorden er for lss til at blive staaende, og krm hvor dette er Tilfældet, bsr den fuldt Udviklede Landside anvendes, og da saaledes, at den egentlige Landside dannes af to smallere Skinner langs Muldfjæl og Saal, medens Aabningen mellem dem lukkes af en indvelldig befæstet Plade. Da Landsiden baade ved sin Vægt og sin Vedhænglling til Jorden bidrager til at forøge den nsd- vendige Trækkraft, bor den i smigt indskrænkes til den mindst mulige Storrelse. Saalen (Lobet) styrer Ploven i vandret Retning, ndgaaende fra Skærets Spids og tilbage, med den efter Plovens Vægt og Storrelse og Jordens Beskaffenhed, fornodne Længde og Bredde. Saalen styrer og slides fortrinsvis ved begge Ender og gsres derfor hensigtsmæssigt hul mod Midten, for at den ikke alt for hurtigt skal slides buet og miste Styreevnen. Den maa befæstes saaledes, at den let kan fornyes. Stillebojle, Aas og Stjirrt. Som foran omtalt, er Formaalet med Stillebsjlen at muliggore en bekvem Indstilling af Trækkraften i Forhold til Ploven for at opnaa den onskede Bredde og Dybde af Furen. Til Forstaaelse af dens rette Benyttelse ville vi tænke os Ploven i Fig. 171 forspændt, saa at Hestene trække efter Linien K. Den vil da give en saadan Furebredde og Dybde, at alle Modstandene mod dens Bevægelse virke, som om der i et enkelt Punkt blev trukket straat nedad og tilbage i den ved Z i lodret og vandret Billede betegnede Retning. Landmandsbogen II. 28