Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordens almindelige Bearbejdning.
(Trækket flyttes nedad, eller Skaglerne
418
Flytte vi Trækket udad, saa ophorer den Ligevægt, der var mellem Kraft og Mod-
stand, Aasens Uderende og Plovskcerets Spids drejes indad mod Landet, og Ploven tager
bredere Fure, indtil Modstandene have
bredt sig over saa stor en Flade, at det Punkt,
hvor Z virker, er rykket ud, saa at det ligger
i Forlængelse af den ny Træklime; omvendt,
hvis K flyttes indad.
Flyttes K opad, maa Z’g Angrebspunkt
og altsaa Modstanden ogsaa flytte opad, for
atter at faa Ligevægt; dette ffer, idet Aasens
Uderende og Skærets Spids sænkes, hvorved
Furen bliver dybere. Flytte vi derimod K
nedad, vil den dreje Aasen og Skærets Spids
opad, og Furen bliver fladere.
Gøres Skaglerne længere, L's Retning
mere vandret, vil Ploven gaa dybere, og
modsat, hvis Trækket gores kortere.
Ved Hjælp af Stjærtene kan der ganske vist bodes paa mindre Mangler ved Plovens
Indstilling, idet Kuflen, ved at trykke ned eller lofte paa en af dem eller dem begge, kan
forandre Furens Bredde og Dybde, men dette Middel bor absolut ikke anvendes undtagen
ved tilfældige øjeblikkelige Forstyrrelser i Gangen, da Styring ved Stjærten ikke blot
Hemmer Kuskens Bevægelser, men ogsaa, ved den Vcegt, der lægges paa Ploven, giver et
storre Kraftforbrug samt mere og uens Slid paa Plovens Dele.
Vi se heraf, hvilke Midler man har til Forandring af Furens Bredde
og Dybde.
For at faa:
1) Bredere Fure drejes Aasen indad mod Landet. (Trækket flyttes udad.)
2) Smallere Fure drejes Aasen
3) Dybere Fure. Aasen sænkes,
forlænges.)
4) Fladere Fure. Aasen hæves,
forkortes.)
Stillebojlen indrettes paa mange forskellige Maader, af hvilke Fig. 172
viser en ganske hensigtsmæssig.
Aasens Styrke og Form er af væsentlig Betydning for Plovens Hold-
barhed og gode Arbejde. Medens Tree tidligere var det almindeligste
Materiale, bruges nu snart almindeligt
Smedejcern eller Staal, hvorved man tillige
opnaar at kunne give Aasen over Skæret
den buede Form (Fig. 169 og 170), som
er onflelig, for at Rodder m. m. ikke skulle
stoppe under den.
Stjærtene maa have en efter Plovens
Stsrrelse og Vægt afpasset Længde, saa
at de falde bekvemt for Haanden og dog
udad. (Trækket flyttes indad.)
(Trækket flyttes opad, eller Skaglerne
Fig. 172.