Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Redskaber til Jordens Bearbejdning. 419 tillade en let Haandtering af Ploven. Jo kortere og lettere Ploven er, desto kortere og stejlere kunne Stjærtene derfor være og omvendt. Efter at vi nu have set paa Formaalet med og Konstruktionen af de vigtigere af Plovens enkelte Dele, flulle vi gaa over til at omtale p. De forskellige Arter af Plove. Som foran berort, er Svingploven den almindeligst forekommende Plovform her i Landet, men ved Siden af denne arbejder Karreploven sig frem, bygget nærmest efter Princippet for den gamle Hjulplov, men med væsentlige ALndringer i Enkelthederne. Karren (Fig. 175) har et Landhjul og et Fnrehjnl, paa hvis Akse Aasen hviler saaledes, at den let kan omstilles i vandret og lodret Retning. Trækket fores til Karrens Akse, og fra denne trækkes atter Ploven ved to Kæder, der styre den mod Sidebevægelser. For at vedligeholde den rette Hojdeafstand mellem Land- og Furehjul, kan Fig. 173. Fig. 174. man ved grand Plsjning nsjes med at gøre Furehjulet saa meget ftørre end Landhjulet, som Furedybden omtrent er; ved Dybplsjning er det derimod nsdvendigt at fortroppe den ene eller begge Akseender for at fuitne stille Hjulene saaledes, at Aksen bliver vandret (Fig. 173 og 174). Karreplovens væsentligste Fordel er den store Ststhed, hvormed den arbejder; den gaar saa sikkert til rette Dybde og Bredde, at selv en novet Karl meget vel kan passe den, idet han væsentlig kun har at besorge Vendingerne. Det er denne Fordel, der bl. a. vil bidrage til Karreplovens Udbredelse i Fremtiden med den aftagende Arbejdskraft i LandbrUget. Inden for disse to Hovedformer af Plove falde de forskellige Plov- sormer, byggede med bestemte Arbejder for Øje, og saaledes, at de som Regel findes inden for begge Hovedformerne. Det gaar med Plovene som med alle andre Redskaber, at den samme Plov ikke med lige Fordel lader sig anvende til forskellige Plsjningsarbejder, og ofte vil der være et saadant Spild af Tid og Kraft foruden den mangel- fnlde Udfsrelse, at man foretrækker at anvende særlige Former.