Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

440 Jordens almindelige Bearbejdning. Med to 12 ä 14 Hestes Lokomotiver, der ville passe bedst for vore Forhold, angives den samlede Drift til Plojning af en Td. Land at være co. 20 Kroner i Tyskland, hvor Forholdene mere nærme sig vore end de engelske. Med eet Lokomobil vil Udgiften formindstes til omtrent 15 Kroner pr. Td. Land. Disse Tal maa imidlertid ingenlunde opfattes som absolilte; thi her som ved Hestekraften afhænger Arbejdsmængde og Kraft — o: Kul- forbruget — af Jordens Beskaffenhed, Bearbejdningens Dybde m. m., i Middeltal udgsrende 8 å 12 Tdr. Land med Ploven, ca. 18 Tdr. Land med Grubber og 25 Tdr. Land med Harve, naar to Lokomotiver anvendes, og omtrent Halvdelen, naar kun eet Lokomotiv benyttes. Driftsudgifterne ere altsaa store, men Praksis viser, at det forsgede Udbytte af Jorden rigeligt opvejer dette, naar Betingelserne for Damp- dyrkningen i svrigt ere til Stede, og hertil kommer eitbmi, at der altid maa kunne paaregnes nogen Besparelse i Hestebestanden. Om det er Fremtiden forbeholdt at se en mere udstrakt Anvendelse af Dampdyrkningen her i Landet, er vanfleligt at sige. Forandringer i vore Landbrirgsforhold, og maaste særligt i Dampredskabernes Bygning, furtne i kort Tid ændre Betingelserne, og det, som nu synes umuligt, kan da blive formaalstjenligt. C. Bearbejdningens Udforelse. Ved Proprietær, Cand. polyt. H. Doryh-Petersen. I. Almindelige Oemcerkninger. Da der i et foregaaende Kapitel er omhandlet Bearbejdningen af raa Jorder, vil der i det folgende fun blive omtalt Bearbejdningen af Jord, der er Under KultUr, saaledes at der gaas Ud fra, at man har med Jord at gøre, der tidligere har baaret dyrkede Afgrsder. Man maa derfor fsrst vide at tage Hensyn til den Tilstand, hvori dm sidste Afgrsde har efterladt Jorden, hvor det da som Regel gælder, at Jordstorpen er saa meget tættere og fastere, som den foregaaende Afgrode har staaet der længere, medens dog ogsaa dennes Rodlldvikling i saa Henseende har Betydning. Endvidere maa der tages tilbsrligt Hensyn til, om Jorden er mer eller mindre „ren", o: om den er nogenlunde fri for Rodnkrudt og ikke særlig fyldt med Ukrudtsfro, thi fri for dette sidste er ingen dyrket Jord. Disse nævnte Hensyn maa tages paa al Slags Jord, men desforuden maa man kende selve den Jords Beskaffenhed, som man har under Behandling, om den er mer eller mindre svær eller let, eller maaske, hvad der er det Uheldigste, er afvekslende snart sværere, snart lettere. Er det kun pletvis, at der findes Jord af anden Beskaffenhed end den almindelige i Agrene, vil