Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
Jordens almindelige Bearbejdning.
Med to 12 ä 14 Hestes Lokomotiver, der ville passe bedst for vore
Forhold, angives den samlede Drift til Plojning af en Td. Land at være
co. 20 Kroner i Tyskland, hvor Forholdene mere nærme sig vore end de
engelske. Med eet Lokomobil vil Udgiften formindstes til omtrent 15 Kroner
pr. Td. Land. Disse Tal maa imidlertid ingenlunde opfattes som absolilte;
thi her som ved Hestekraften afhænger Arbejdsmængde og Kraft — o: Kul-
forbruget — af Jordens Beskaffenhed, Bearbejdningens Dybde m. m., i
Middeltal udgsrende 8 å 12 Tdr. Land med Ploven, ca. 18 Tdr. Land
med Grubber og 25 Tdr. Land med Harve, naar to Lokomotiver anvendes,
og omtrent Halvdelen, naar kun eet Lokomotiv benyttes.
Driftsudgifterne ere altsaa store, men Praksis viser, at det forsgede
Udbytte af Jorden rigeligt opvejer dette, naar Betingelserne for Damp-
dyrkningen i svrigt ere til Stede, og hertil kommer eitbmi, at der altid maa
kunne paaregnes nogen Besparelse i Hestebestanden.
Om det er Fremtiden forbeholdt at se en mere udstrakt Anvendelse af
Dampdyrkningen her i Landet, er vanfleligt at sige. Forandringer i vore
Landbrirgsforhold, og maaste særligt i Dampredskabernes Bygning, furtne i
kort Tid ændre Betingelserne, og det, som nu synes umuligt, kan da blive
formaalstjenligt.
C. Bearbejdningens Udforelse.
Ved Proprietær, Cand. polyt. H. Doryh-Petersen.
I. Almindelige Oemcerkninger.
Da der i et foregaaende Kapitel er omhandlet Bearbejdningen af raa
Jorder, vil der i det folgende fun blive omtalt Bearbejdningen af Jord, der
er Under KultUr, saaledes at der gaas Ud fra, at man har med Jord at
gøre, der tidligere har baaret dyrkede Afgrsder. Man maa derfor fsrst vide
at tage Hensyn til den Tilstand, hvori dm sidste Afgrsde har efterladt
Jorden, hvor det da som Regel gælder, at Jordstorpen er saa meget tættere
og fastere, som den foregaaende Afgrode har staaet der længere, medens dog
ogsaa dennes Rodlldvikling i saa Henseende har Betydning. Endvidere maa
der tages tilbsrligt Hensyn til, om Jorden er mer eller mindre „ren",
o: om den er nogenlunde fri for Rodnkrudt og ikke særlig fyldt med
Ukrudtsfro, thi fri for dette sidste er ingen dyrket Jord.
Disse nævnte Hensyn maa tages paa al Slags Jord, men desforuden
maa man kende selve den Jords Beskaffenhed, som man har under Behandling,
om den er mer eller mindre svær eller let, eller maaske, hvad der er det
Uheldigste, er afvekslende snart sværere, snart lettere. Er det kun pletvis,
at der findes Jord af anden Beskaffenhed end den almindelige i Agrene, vil