Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Bearbejdningens ttdfprelse. 441 der som Regel ikke paa stsrre Brug kunne tages videre Hensyn hertil; men anderledes stiller det sig, hvor der under samme Brng findes forholdsvis ftørre samlede Arealer af væsentlig forstellig Bestaffenhed, da det saa altid maa være det retteste at indrette Bearbejdningen derefter. Efter den foregaaende Afgrsde er Jorden sædvanlig efterladt i en Til- stand, hvori den ikke egner sig til Umiddelbar Besamung Uden Forberedelse, men som oftest vil Driften ogsaa være saaledes indrettet, at der er et længere eller kortere Tidsrum mellem Ophoret af den ene Afgrsde og Begyndelsen — Saaningen — af den folgende. Det er dette Tidsrum, der skal benyttes til ved Bearbejdningen igen at bringe Jorden i en Tilstand, passende for den ny Afgrsde. Det fsrste, der da bliver at gore, er at bringe Planterne eller Planteresterne af den foregaaende Afgrode Under saadanne Forhold, at de hUrtigst muligt kmine forraadne og formnlde, samtidig med at Jordens storre eller mindre Tæthed og Fasthed (Kompakthed) soges ophævet. Dette opnaas i Almindelighed bedst ved Vendingen af Jordoverfladen, derved ville Plante- delene blive dækkede, Jorden brudt, og ny Jorddele komme sverst. Er der paafsrt Godning, vil denne ligeledes blive dækket og derved ligesom Plante- delene komme under gunstige Forraadnelsesforhold, idet de forstellige Processer, der bevirke Forraadnelsen og Formuldingen, da lettest ville kmme gaa for sig. Her er dog at mærke, at en stærkere Jorddækning ikke er saa gnnstig i denne Henseende som en lettere. Denne Vending og Brydning af Jorden sker, naar man bruger Hestekraft ved Ploven, naar Haandkraft benyttes ved Spaden eller Gravegreben. Hvis, hvad der oftest er Tilfældet, Vinteren ligger imellem Plojningen (Gravningen) og den endelige Besaaning, vil i Almindelighed denne ene Behandling være tilstrækkelig, idet da Frosten vil bidrage meget til at skorne og findele Jorden; men for at forøge Frostens Virkning kan det dog undertiden paa meget bindende Jorder være formaals- tjenligt at forøge den paavirkelige Overflade ved en Opkamning. Er Jorden efterladt særlig kompakt efter den foregaaende Afgrsde, naar denne s. Eks. har været Græs eller Vintersæd, kan det dog ogsaa være nodvendigt eller i det mindste gavnligt at skrælle Jordoverfladen inden den egentlige Plsjning eller ogsaa at gøre dette samtidig med Plojningen ved en Reolplsjning. Ligeledes kan en forangaaende Skrcelplsjning med efterfolgende Harvning og Tromling eller en Harvning alene ofte fremme Spiringen af en Mængde Ukrndtsfrs, som derved blive uskadeliggjorte, og den kan tillige virke hemmende Paa Rodukrudtet, hvorfor denne Behandlingsmaade er meget anbefalelsesværdig særlig paa Jorder, der ere meget urene. Man maa imidlertid ved saadanne Arbejder, som overalt, sksnne, hvad man med det for Haanden værende Arbejdsmateriale kan overkomme uden at forsomme eller komme for sent med andre mere nodvendige Arbejder; thi alle disse nævnte Arbejder skulle normalt udfores om Efteraaret, inden Frosten ind-