Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
442 Jordens almindelige Bearbejdning. træffer, og i denne Tid stilles just de storste Krav til Arbejdskraften, særlig Hestekraften. En delvis Undtagelse fra det foranforte gør Brakbehandlingen, men da den vil blive omhandlet scerstilt, forbigaas den foreløbig her. En anden Undtagelse fra det normale, at Vinteren gør Skel mellem de to Afgrøder, finder Sted, hvor man dyrker Vintersæd efter en Sommerafgrode, og man saaledes maa undvære Frostens stornende Virkning. Denne maa da erstattes ved en mere energift Behandling af Jordoverfladen, hvor en enkelt Pløjning saa sjælden er tilstrækkelig; men Jorden maa vekselvis behandles med Plov, Harve og Tromle, for baade at blive vendt, blandet og findelt, og alligevel kan den ikke blive bekvem, medmindre den foregaaende Afgrøde er hostet temmelig tidlig eller har efterladt Jorden i en forholdsvis skor Tilstand. (Som saadanne Forafgroder kan eksempelvis nævnes foruden alle Slags Gronafgroder: Raps, Rybs, Sennop, tidlige Kartofler, Grab. Byg tn. fl, medens Bonner sjælden, og Roer saa godt som aldrig komme saa tidlig af Marken, at man i vort Klima kan tænke paa at have Vintersæd ester bent, uagtet de ellers kunne efterlade Jorden nok saa bekvem.) Om Vinteren virker, som omtalt, Frosten gunstigt paa Jorden, og denne Virksomhed er i det væsentlige begrundet i, at Vandet, idet det fryser til Is, Udvider sig ikke saa lidet. Da Jorden nu aldrig er ganste tor, ville de enkelte Jordpartikler fjernes fra hinanden ved Frysningen, og det saa meget fuldstændigere, som Væden har været fordelt ligeligt i Jorden, og som denne har frembudt den stsrst mulige Overflade. Deraf folger, at det i Alminde- lighed ikke er heldigt at harve eller paa anden Maade udjævne Overfladen om Esteraaret, og ligeledes vil vistnok Væden være bedst fordelt i den tørt plojede Jord, hvilken ogsaa hurtigere paavirkes af en let Frost end den Jord, der er plojet for vaad. Atmosfærens o: væsentlig Iltens Indvirkning paa Madjorden er der^ imod temmelig forsvindende, saa længe Temperaturen er lav om Vinteren, medens den med den stigende Temperatur vil gøre sig mere og mere gældende; og for nu ogsaa at drage bedst mulig Nytte af den, maa man erindre, at denne Indvirkning bliver stsrst, naar Jordoverfladen er saa fin og porss som muligt. Da nu den samme Fordring stilles til Jorden, for at de for- flellige Plantefro siulle kunne spire godt deri, saa er det en Selvfslge, at man af begge Grunde soger at tilfredsstille denne Fordring, og det sier ved, at man om Foraaret, naar Varmen stiger, og Jorden har afgivet sin over- slsdige Fngtighed, bearbejder den med de forskellige Redflaber, der virke stormende, blandende og sindelende paa Jordstorpen, hvortil horer alle Slags Harver, baade let- og dybtgaaende, Tromler, Skrælplove o. fl. foruden de forstellige Haandredskaber. Har den Afgrode, man vil dyrke, dybtgaaende Rsdder, og trænger den til megen Fugtighed, kan det ogsaa ofte være hen- sigtssvarende at behandle Jorden i storre Dybde med Grubber eller Plov, hvis dette ikke allerede er sket ved en Undergrmldsplsjning om Esteraaret, hvad der ret vel kan lade sig gore, hvor Jorden er godt afvandet. Dog