Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens Ubfprelfe. 443 maa man ved Brug af Ploven om Foraaret erindre, at Jorden efter dette Redstab udtsrres mere end efter de andre nævnte, og da vi ofte her til Lands have temmelig lange tørre Perioder om Foraaret og Forsommeren, gælder det om, saa vidt muligt, at holde paa VinterfUgtigheden, hvorfor man ikke uden særlige GrUnde bsr skride til Behandlingsmaader, der fremme Udtoningen. Man maa derfor heller ikke komme for sent om Foraaret med Bearbejdningen af Jorden, da den, saa længe den ligger utørt fra Vinteren af, baade kan udtsrres stærkere og giver mindre Adgang for Luftpaavirkningen. Den afgiver jnst ikke mere FUgtighed i denne Tilstand, men den optager meget mindre Vand fra Luften, end naar den er porss i Overfladen. Paa den anden Side maa man selvfolgelig heller ikke komme for tidlig med Jordbehandlingen om Foraaret, men vente til Jorden ester en passende Ud- tsrring og ved den stigende Temperatnr kommer i den Tilstand, at den kan „falde godt for Redskaberne" hvilket vil sige, at den lader sig bryde og findele i Overfladen, Uden at Jorddelene klæbe ved Redskaberne. Paa stærkt bindende Jord er det ofte vanfleligt at træffe det rette Tidspunkt for den begyndende Bearbejdning, og undertiden kan det endda ste, at Jorden Under Uheldige Forhold slet ikke bliver rigtig bekvem; det gælder da at vælge det Tidspunkt, hvor den er mindst Ubekvem. Paa lettere Jord har man ikke denne Vanstelighed, men der maa man særlig passe paa ikke at tabe for meget af Vinterfugtigheden, hvoraf altid noget fordamper efter hver Behandling. Det gælder da her at indskrænke disses Antal og lade dem folge saa hurtig som muligt efter hverandre, saa meget som de svrige Krav tillade; men der behoves heller ikke saa megen Bearbejdning af den lettere Jord for at bringe den i en passende Tilstand. Er Foraaret tidligt, saa man i god Tid kan komme med Redskaberne paa Jorden, da er Lejligheden gunstig til at bekæmpe de forstellige Slags Ukrudt, navnlig Frøukrudt, idet man da uden saa stor Risiko for en stærk Udtørring kan lade nogen Tid hengaa imellem de forstellige Behandlinger, saa at en storre Mængde Ukrudtsfro kan komme til Spiring, inden den sidste Behandling, der da vil odelcegge, hvad der er spiret forinden. Og selve Sædebedet vil som oftest ogsaa blive bedst i dette Tilfælde, da Atmosfærens og Barmens gunstige Indvirkning vil blive forøget formedelst den længere Tid, der hengaar fra den forste Behandling, da denne Indvirkning begynder i sit fulde Omfang, og til Sæden er lagt, hvorefter den efterhaanden bliver mindre fuldkommen, idet Over- fladen da snart bliver mer eller mindre tæt og derved mindre tilgængelig. For at bryde den Skorpe, som let danner sig paa mere bindende Jord, er man i de senere Aar ikke saa faa Steder begyndt paa at give Jorden en Efterbehandling efter den egentlige Til- saaning, selv hvor man ikke benytter Rcekkekultur, idet man har erfaret, at mange af de dyrkede Planter, navnlig be, der hore til de enfrobladede, godt taale en lettere Over- harvmng, naar de ere komne noget op af Jorden, uden at tage væsentlig Skade. Ved en saadan Overharvning vil desuden ikke saa lidt af det Ukrudt, der er spiret sammen med Nytteplanterne, blive odelagt, saa at der kan gores dobbelt Gavn ved denne Frem- gangsmaade, i sidste Henseende dog fim, naar den fler paa det rette Tidspunkt, inden Ukrudtsplanterne ere blevne for store. Hvor der bruges Rækkekultur, vil en saadan